Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Mini donuts

claudiaskager

Amatør-kagekreatør

29. november 2019
Lækre, små og luftige mini-donuts helt uden brug af fritureolie! Farverige og pyntet med spændende toppings. Klar til spisning på bare 1 time!

Opskrift på mini donuts

Efter at have set en opskrift hos Annemette Voss var jeg inspireret til at lave min egen udgave af små mini donuts. Resultatet var lækre, små og luftige mini-donuts med forskellige farver glasur og toppings!

Børn elsker at være med i i madlavningen, og ligesom med muffins og cupcakes kan donuts være en enormt hyggelig ting at gå sammen om i køkkenet. Kun fantasien sætter grænser for de mange smagskombinationer og pyntemuligheder.

Donuts kan laves på så mange måder, og der findes faktisk både yeast donuts og cake donuts. Yeast donuts er den slags donut, som de fleste af os nok kender: Det vil sige den meget lette, fluffy slags med et ditto indre. Cake donuts, eller “kagedonuts”, er derimod mere bastante og egentlig bare en helt almindelig kagedej, der, ligesom den “almindelige” donut, bliver friturestegt. De er ikke så udbredt herhjemme.

Dette er opskriften på de helt almindelige, dejligt lette donuts, som vi allesammen kender og elsker. Og det tager ikke særligt lang tid at lave sine egne donuts. Disse kan være klar på bare en time, og opskriften giver cirka 35 små donuts

Traditionelt set skal donuts frituresteges i olie, hvilket normalt gør donuts til en ret “fed” oplevelse – hvis du forstår sådan en lille én.

Her har jeg brugt en KitchPro Mini Donut Maker, der er et smart mini-donut jern. Der findes forskellige donut makers derude, men det smarte ved at bruge et donut jern er, at man helt slipper for at bruge fritureolie eller andet fedtstof.

Mini donuts opskrift


Antal: 35 stk.

Mini donuts

Lækre, små og luftige mini-donuts helt uden brug af fritureolie! Farverige og pyntet med spændende toppings. Klar til spisning på bare 1 time!
Forfatter: claudiaskager
Ret: Bagning, Sødt
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

Dej

  • 130 gram Sukker
  • 2 stk. Æg
  • 2 tsk. Vaniljepasta
  • 100 gram Smeltet smør
  • 175 gram Hvedemel
  • 1.5 tsk. Bagepulver
  • 0.5 tsk. Kardemomme
  • 1 stk. Citron Skal fra 1 økologisk citron
  • 0.75 deciliter Mælk

Glasur

  • 200 gram Flormelis
  • 2-3 spsk. Vand koldt
  • Frugt farve evt.

Sådan gør du

Dej

  • Pisk sukker, æg og vanillepaste hvidt og luftigt.
  • Vend det smeltede smør og citronskal i.
  • Bland hvedemel med bagepulver og kardemomme, og sigt det i dejen.
  • Tilsæt til sidst mælken og bland forsigtigt sammen.
  • Hæld dejen i en sprøjtepose og læg den på køl i en halv times tid. 
  • Klip et hul i enden af posen, og fordel dejen i donuts jernet, helt til kanten. Luk låget på, og lad donuts’ne bage i et par minutter, og flip herefter jernet rundt på hovedet, og bag et par minutter mere.
  • Når alle donuts er bagt, køles de af på en rist og dyppes herefter i glasur og evt. pyntes.
    Pynt evt. med kokos, krymmel eller hakkede nødder.

Noter

OBS! Disse donuts kan også laves i en mælkefri variant. Erstat blot smørret med Smørbar Blok fra Naturli’ eller anden plantebaseret smør, og brug plantebaseret mælk.