Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Mexicansk inspireret bønnesalat

Thomas NielsenThomas Tranegaard Nielsen
   

Thomas er medejer og chefredaktør på GastroFun. Han har arbejdet som skolelærer i over 10 år, bl.a. i madkundskab, hvor han har skrevet alle sine opskrifter selv. Thomas er vild med krydderier, og eksperimenterer lige nu en masse med det asiatiske køkken. Og så er hans nye yndlingsgrej en trykkoger. Du finder ham enten på GastroFuns kontor eller i TV-køkken. Du kan også se ham i MasterChef 2021.

8. april 2020

Opskrift på mexicansk inspireret bønnesalat

Hjemme hos os er vi vilde med bønner. De smager godt, de er sunde og de kan bruges til virkelig mange forskellige ting. Engang imellem koger vi en masse bønner og smider dem i fryseren, så de er klar til brug –   Jeg synes de smager bedst, når man udbløder og koger dem selv. Men det er altså bare så nemt at hive en konservesdåse op af skuffen! Og så findes der bare så mange forskellige slags bønner i forskellige farver og mønstre, der virkelig gør maden flot. 

Man kan lave rigtig mange lækre salater med bønner. Denne salat er inspireret af det mexicanske med tomater, peberfrugter og majs og med lækre varme krydderier. Du kan evt. droppe kyllingen og bare servere den som en salat til hvad end du smider på grillen i løbet af sommeren. 

Retten er nok til 4 personer hvis man spiser brød til.

God fornøjelse.
Mexicansk inspireret bønnesalat


Servings: 4 personer

Mexicansk inspireret bønnesalat

Author: Thomas Tranegaard Nielsen
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter

Ingredienser

Bønnesalat

  • 2 dåse Bønner f.eks. kidney, butter, fava og sorte bønner
  • 1 dåse Majs
  • 2 stk. Tomater store
  • 2 stk. Peberfrugt
  • 2 stk. Avocado
  • 1 stk. Rødløg
  • 30 gram Persille
  • 10 gram Koriander

Dressing

  • 1 deciliter Olivenolie
  • 2 spsk. Honning
  • 2 spsk. Limesaft
  • 0.5 deciliter Sherryvineddike
  • 1 tsk. Spidskommen stødt
  • 1 tsk. Koriander stødt
  • Salt og Peber

Tilbehør

  • 200 gram Kyllingebryst
  • 0.5 tsk. Koriander
  • 0.5 tsk. Spidskommen
  • 1 tsk. Kanel ægte/ceylon
  • 2 spsk. Olivenolie
  • 2 spsk. Honning eller agave

Sådan gør du

  • Hæld bønnerne i et dørslag, skyl dem og lad dem dryppe af (du kan også udbløde tørrede bønner og koge dem, men så skal du i gang dagen før).
    Hæld vandet fra majsene.
    Skær tomat, peberfrugt og avocado i tern på ½ til 1 cm og smid dem i en salatskål.
    Hak rødløget fint og smid det op i salatskålen.
    Skyl urterne, fjern stænglerne og slyng eller dub urterne, så de ikke er våde.
    Hak nu urterne, gerne chiffonade, og smid dem op i salaten – gem evt. lidt til pynt.
    Når bønnerne er dryppet af tilføjer du også dem til salaten.
    Lav en dressing ved at blande alle ingredienserne i en skål og piske dem godt sammen med en gaffel.
    Hæld nu dressingen ud over salaten og vend den i – stil evt. salaten i køleskabet.
    Krydr kyllingen med salt og peber og steg den i olie, tag kyllingen af panden og lad den køle lidt.
    Pluk kyllingen i små stykker og fordel den på salaten.
    Drys krydderierne ud over kyllingen og hæld olie og honning udover og evt. lidt krydderurter.
    Servér med friskbagt brød.