ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Klassisk waldorfsalat

MUUSMANN FORLAG | 12. november 2019

Vi har her en klassisk udgave af waldorfsalaten, der er en salat der passer godt sammen med vildt og fjerkræ.

Vi har opskriften fra bogen: “And – året rundt“, hvor forfatteren Githa Bennorth skriver følgende om opskriften:

“Waldorfsalat er en af de salater, som typisk bliver serveret til vildt og and. Det er en klassiker, som blev lavet første gang i 1893 på Hotel Waldorf i New York,
som er forgænger til Waldorf-Astoria Hotel. Den er både frisk og fed på samme tid, men er også en af de salater, som kan dele vandene, især pga. bladselleri. Det er derfor rigtig vigtigt at afbalancere mængderne af ingredienserne korrekt.”
 


Klassisk waldorfsalat

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Muusmann Forlag

Ingredienser

  • 6 stk. Bladselleri stænger
  • 2 stk. Æbler
  • Vindruer 1 lille klase - jeg foretrækker selv de grønne
  • 2 deciliter Piskefløde
  • 2 spsk. Flormelis
  • 2 deciliter Creme Fraiche 9 eller 18 %
  • 0.5 stk. Citron saften
  • Salt
  • Valnødder 1 håndfuld hele valnøddekerner

Sådan gør du

  • Vask bladselleri, æbler og druer.
    Tag de smukke lysegrønne selleriblade til side og snit stængerne i tynde skiver på skrå.
    Snit æblerne i tern og tilsæt dem til skålen med selleri.
    Halver druerne og fjern evt. sten.
    Kom halvdelen af druerne ned i skålen, sæt resten til side.
    Pisk fløden med flormelis, til den er næsten sprøjtestiv.
    Vend cremefraichen i og smag til med citron og salt.
    Vend det hele sammen og anret med de resterende vindruer, grønne selleriblade og valnødder.

Noter

Tip: Du kan erstatte enten fløde eller cremefraiche med mayonnaise for en lidt tungere dressing, hvis du foretrækker det, men det er bestemt en smagssag.


Om forfatteren


Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.

Bogen And

AND af Githa Bennorth, 152 sider, Muusmann Forlag.