Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Karrysild

Gyldendal

Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk

28. marts 2019
Dejlige og lækre karrysild hører sig til de fleste julefrokost og påskefrokostborde. Den her opskrift er hurtig, så du behøver ikke at sætte flere dage af til at få dem lavet.

Opskrift på karrysild

Dejlige og lækre karrysild hører sig til de fleste julefrokost og påskefrokostborde. Den her opskrift er hurtig, så du behøver ikke at sætte flere dage af til at få dem lavet.

Vi har opskriften fra bogen: “Comfort food til venner og familie”, hvor forfatteren Trine Hahnemann siger følgende om opskriften:

“Karrysild kan købes på glas i supermarkedet, hvor sildene oftest ligger i en sød, tyk mayonnaisedressing. Jeg foretrækker at lave dem selv og har en række opskrifter, hvoraf de fleste tager flere uger at lave. Men i denne opskrift kan sildene spises samme dag, de er tilberedt.”


Servings: 6 personer

Karrysild

Dejlige og lækre karrysild hører sig til de fleste julefrokost og påskefrokostborde. Den her opskrift er hurtig, så du behøver ikke at sætte flere dage af til at få dem lavet.
Author: Gyldendal
Ret: Frokost
Køkken: Dansk
Forb. tid: 2 timer
Tilb. tid: 2 timer

Ingredients

Lage

  • 0.5 liter Eddike Lager
  • 300 gram Sukker
  • 1 spsk. Peberkorn Sorte
  • 4 stk. Hele nelliker
  • 4 stk. Kardemommekapsel
  • 4 stk. Laurbærblad

Sild

  • 100 gram Rugmel
  • 4 spsk. Karry
  • 12 stk. Sildefilet
  • Smør Til stegningen
  • 2 stk. Æbler
  • 2 stk. Skalotteløg
  • Salt
  • Peber Fra kværn
  • Dild Kviste. Til serveringen
  • Rugbrød

Instructions

  • Lagen kan eventuelt laves dagen før, da den skal køle helt ned, inden sildene kan lægges i den.
  • Kom alle ingredienserne i en gryde, og varm op, til sukkeret er opløst.
  • Tag gryden af varmen, og lad lagen køle helt ned.
  • Bland rugmel, karry, et nip salt og peber.
  • Fold sildefileterne sammen på langs med skindsiden udad, og vend dem i melet.
  • Smelt lidt smør på en stegepande, og steg sildene i 2-3 minutter på hver side.
  • Læg sildene i en bred skål, og hæld den kolde lage over.
  • Skær æblerne i tynde skiver og skalotteløgene i ringe.
  • Læg æbler og løg oven på sildene.
  • Pres dem ned, så lagen dækker dem.
  • Lad sildene trække i 1-2 timer ved stuetemperatur.
  • Tag sildene op af lagen, læg dem på et fad, og læg æbler og løg ovenpå.
  • Pynt med dildkviste, og server med rugbrød.