Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Julet brownielagkage med vaniljeflødeskum og kirsebær

Henriette akHenriette Kristiansen

Nem ganeforkælende hverdagsmad. Variation i hverdagsmaden? Her kan alle kan være med.

15. november 2021
Her får I en virkelig dejlig, lidt julet lagkage med fudgy browniebunde, en let, cremet vaniljeflødeskum, kirsebærsovs og hakket mørk chokolade…
Julet brownielagkage med vanilleflødeskum og kirsebær

Opskrift på julet brownielagkage med vaniljeflødeskum og kirsebær

Her får I en virkelig dejlig, lidt julet lagkage med fudgy browniebunde, en let, cremet vaniljeflødeskum, kirsebærsovs og hakket mørk chokolade…

Den rustikke kage kombinerer på fineste vis sødt og let syrligt, den er nem at lave og smager super skønt.

Der er nok til 6-8 personer og den er bagt i en Ø20 cm form.


Julet brownielagkage med vanilleflødeskum og kirsebær
Antal: 6 personer

Julet brownielagkage med vaniljeflødeskum og kirsebær

Her får I en virkelig dejlig, lidt julet lagkage med fudgy browniebunde, en let, cremet vaniljeflødeskum, kirsebærsovs og hakket mørk chokolade…
Forfatter: Henriette Kristiansen
Ret: Sødt
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Køletid: 1 time

Ingredienser

Browniebunde

  • 150 gram Smør
  • 150 gram Mørk chokolade
  • 3 stk. Æg
  • 125 gram Brun farin
  • 100 gram Sukker
  • 1 knivspids Salt
  • 80 gram Mel
  • 1,5 spsk. Kakao
  • 1,5 spsk. Bagepulver

Vaniljeflødeskum

  • 4 deciliter Fløde
  • 1 deciliter Flormelis
  • 2 tsk. Vaniljesukker
  • 25 gram Mørk chokolade hakket

Kirsebærsovs

  • 400 gram Kirsebærsovs
  • 2,5 spsk. Vand
  • 1,5 spsk. Majsstivelse Maizena

Topping

  • Kirsebær hele dessert kirsebær
  • 25 gram Mørk chokolade

Sådan gør du

Browniebunde

  • Smelt smør og chokolade sammen i en lille gryde ved lav varme – rør et par gange undervejs.
    Put æg, farin, sukker og salt i en skål og pisk det sammen til en cremet, luftig masse.
    Sigt mel, kakao og bagepulver i skålen og vend det hele forsigtigt sammen.
    Vend til sidst smør/chokolade blandingen fra gryden i skålen.
    Put 1/3 del af dejen i en springform (Ø20 cm) beklædt med bagepapir og bag 18-20 minutter ved 180 grader, almindelig ovn.
    Tag den færdige bund ud af formen og læg til afkøling. Beklæd formen med et nyt stykke bagepapir, put endnu 1/3 del af dejen i og bag den næste bund. Gentag med det sidste dej bagefter, så du ender med 3 bunde.

Kirsebærsovs

  • Put kirsebærsovsen i en lille gryde, stavblend den til en jævn masse og giv den et opkog.
    Rør vand og maizena sammen og put i den kogende sovs lidt af gangen, så den tykner.
    Tag gryden af varmen og sæt til afkøling.

Vaniljefløde

  • Lav nu vaniljefløden ved at piske fløde, flormelis og vaniljesukker sammen til en stiv skum – den skal ku blive i skålen, når man vender den på hovedet. Vend den hakkede chokolade i flødeskummet.

Anretning

  • Når bunde og kirsebærsovs er helt kølet lægges nederste bund på et lille fad. Fordel først 1/3 del af vaniljefløden på bunden og derefter et lag kirsebærsovs. Put en bund ovenpå og gentag; 1 lag fløde og 1 lag kirsebærsovs. Læg sidste bund på og slut af med et lag flødeskum.
    Pynt kagen med flødeskumsdutter, hele kirsebær og hakket chokolade

Noter

Julet brownielagkage med vanilleflødeskum og kirsebær

Følg mig på Instagram her.