Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

4. juli 2019
Sunde og nemme hjemmelavede kopnudler. Lækkert og vegetarisk. Tilføj kun kogende vand. Lige til at have med på farten!

Opskrift på hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt

Vegetariske, sunde og nemme hjemmelavede kopnudler med svampe og grønt. Helt perfekt til frokost på jobbet eller til at have med på farten!

“Men kopnudler… Er det ikke sådan noget, man spiser, når man lige er flyttet hjemmefra, eller når man bare ikke orker at lave et rigtigt måltid?”, tænker du måske. Og ja, kopnudler er måske ikke lige det, man forbinder med det mest næringsrige måltid eller den største gastronomiske oplevelse.

Kopnudler behøver dog hverken være “tamme” eller blottet for næring – det er faktisk helt op til dig selv, hvor sunde og mættende de skal være!

Har du for eksempel lidt grøntsagsrester tilovers fra aftensmaden? Så er de helt perfekte at bruge i en supernem og lynhurtig frokost til dagen efter! Du skal blot tilføje kogende vand, og så har du et superdejligt og velsmagende måltid.

Du kan også vælge helt bevidst at skære lidt ekstra grøntsager, når du nu alligevel står og forbereder aftensmaden.

Jeg har ikke skrevet mængder på grøntsagerne i ingredienslisten, for det afhænger jo af, hvad du lige har til rådighed – og hvor stor en appetit du i øvrigt har til frokost 😉


Antal: 1 person

Hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt

Sunde og nemme hjemmelavede kopnudler. Lækkert og vegetarisk. Tilføj kun kogende vand. Lige til at have med på farten!
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Frokost
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 3 minutter

Ingredienser

  • 0.25 pakke nudler
  • 1 stk. Grøntsagsbouillon
  • 0.5 fed Hvidløg
  • Broccoli
  • Rød peberfrugt
  • Gulerødder mængde efter behov
  • Sukkerærter mængde efter behov
  • Champignon mængde efter behov
  • Rødkål mængde efter behov

Sådan gør du

  • Find et patentglas.
  • Start med at komme bouillonterning og nudler i glasset.
  • Tilføj de snittede grøntsager.
  • Kom låget på patentglasset og sæt det på køl.
  • Lige inden spisetid sætter du elkedlen over og koger vandet.
  • Fyld glasset med det kogende vand og rør lidt rundt.
  • Sæt låget på glasset og vent 3 til 5 minutters tid.
  • Spis dine lækre hjemmelavede kopnudler 🙂