x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Glutenfri fiskefilet

FADLSFORLAG | 21. maj 2019
Paneret i æg og polenta

Er det muligt at lave en fiskefilet med glutenfri panering? Ja, en kombination af polenta og parmesan/pecorino kan give dig den samme sprødhed som du kender fra rasp, hvedemel eller panko.

Vi har opskriften fra bogen: “Nul hvede – glutenfri livretter“, hvor forfatteren Sandra Pugliese har fokus på at hjælpe hendes læsere med at leve så glutenfrit som overhoved muligt i dagligdagen. Hun har følgende tip til opskriften:

“Du kan sagtens udelade osten, og du kan, som beskrevet i den forgående opskrift, bruge quinoa i stedet for polenta og tilsætte finthakkede krydderurter. Her passer estragon, persille eller dild rigtig godt.”


Glutenfri fiskefilet

Paneret i æg og polenta
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 2 Portioner
Forfatter: fadlsforlag

Ingredienser

  • Fiskefilet 2 store eller 4 små
  • 2 stk. Æg
  • 200 gram Polenta
  • 50 gram Parmesan Eller pecorino
  • Salt
  • Peber Fra kværn
  • Jomfruolivenolie
  • Smør

Sådan gør du

  • Pisk æggene let sammen.
    Bland polenta med fintrevet ost, salt og peber.
    Vend først fiskefileterne i æg, og derefter i polentablandingen.
    Steg dem 3-4 minutter på hver side i en blanding af smør og olie på en jævn varm pande, til de er sprøde og gennemstegte.
    Stegetiden afhænger lidt af størrelsen på fileterne.

Om forfatteren




Vi har fået opskriften fra bogen: "Nul hvede – glutenfri livretter"