Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Fiskenuggets med sauce tartare

Anne MetteAnne Mette Autzen

Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!

3. marts 2020

Opskrift på fiskenuggets med sauce tartare

Fiskenuggets er den slags fisk, som både små og store kan være med på. De er nemlig lækkert knasende sprøde.

Disse er paneret i panko og serveret med sauce tartare, som går virkelig godt i spænd. Sauce tartare giver et super modspil til den fede, sprøde fisk, fordi den har en skøn skarphed med lidt syre.

Fiskenuggets

De passer rigtig godt som en snack, appetizer eller forret, meeen du kan med lidt god vilje også være bekendt at servere dem som et helt måltid 😉 Bare lige i ny og næ!

Fordelen ved at bruge pankorasp i stedet for almindelig rasp, er, at panko har en struktur, der gør, at den ikke suger så meget fedt til sig. Det betyder, at den holder sig mere knasende sprød i længere tid – i modsætning til rasp, der suger mere fedt til sig, og derfor bliver hurtigere blød efter paneringen.

Panko er derfor helt ideelt til eksempelvis fiskenuggets med videre. Men du kan selvfølgelig bruge almindelig rasp til opskriften.

 

Fiskenuggets med sauce tartare opskrift


Antal: 4 personer

Fiskenuggets med sauce tartare

Forfatter: Anne Mette Autzen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter

Ingredienser

Fiskenuggets

  • 600 gram Torsk ferske fileter
  • Salt
  • 2 Æg
  • Mel
  • Panko
  • Olie smagsneutral, fx rasp eller solsikke

Sauce tartare

  • 1 deciliter Mayonnaise
  • 1 deciliter Creme Fraiche
  • 0.5 Rødløg finthakket
  • Kapers et lille glas
  • Cornichoner 10 - 15 stk.
  • 1 tsk. Sennep god kvalitet
  • Citronsaft til smag
  • Salt og Peber friskkværnet, til smag

Sådan gør du

Fiskenuggets

    1. Skær torskefileten i de ønskede størrelser.
    2. Salt fisken med rigeligt salt.
    3. Lad det trække i 5 minutter.
    4. Skyl fisken fri fra saltet i koldt vand.
    5. Dup fisken tørt, f.eks. med et rent viskestykke.
    6. Vend først fisken i mel, dernæst æg og til sidst pankorasp (eller rasp).
    7. Kog olien op til cirka 180 grader celsius.
    8. Kom fiskestykkerne i olien og lad dem blive gyldne.
    9. Tag dem op og lad dem dryppe af på et rent viskestykke.


Sauce tartare

    1. Rør alle ingredienserne sammen i en skål.
    2. Smag saucen til med citronsaft, salt og peber