ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Croquetas (Spanske kartoffelkroketter)

PER ASMUSSEN | 27. marts 2023
Disse hurtige og nemme kartoffelkroketter er tilsat den lækre smag af Manchego-ost for et spansk twist på en klassiker.
Croquetas (Spanske kartoffelkroketter) (1)

Let og hurtig udgave af spanske kartoffelkroketter. Opskriften er super simpel og kan bruges som en basisopskrift hvor du blot tilføjer endnu mere ost, skinke eller champignon/hvidløg – hvis du ønsker at variere smagen.

Den her opskrift er super hurtig og kan laves på kort tid, hvorimod mere traditionelle kroketter kræver, at bechamelsaucen køler ned (hvilket tager mindst fire timer i køleskabet).

Opskriften er en simpel oste-/kartoffelkroketter, hvor jeg dog har tilføjet masser af den lækre spanske Manchego-ost og cayennepeber. Jeg har lavet mine kroketter i forme, men du sagtens lave quenelles (skeformede) der tilberedes direkte efter kogningen af kartoflerne.

Perfekt som tilbehør eller til tapas.


Croquetas (Spanske kartoffelkroketter) (1)
Antal: 20 stk.

Croquetas (Spanske kartoffelkroketter)

Disse hurtige og nemme kartoffelkroketter er tilsat den lækre smag af Manchego-ost for et spansk twist på en klassiker.
No ratings yet
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Per Asmussen
Ret: Forret, Snack, Tapas, Tilbehør
Køkken: Middelhavet
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Køletid: 1 time
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Grej

Ingredienser

  • 700 gram Kartofler
  • 1 stk. Æg pisket
  • 2 tsk. Salt
  • 1 tsk. Peber
  • 2 tsk. Cayennepeber
  • 100 gram Ost Manchego, kan erstattes af en anden spansk ost
  • 60 gram Hvedemel

Panering

  • 50 gram Hvedemel
  • 2 stk. Æg pisket
  • 100 gram Rasp eller panko

Derudover

  • 7 deciliter Olie til stegningen – smagsneutral
  • 1 håndfuld Bredbladet persille

Sådan gør du

  • Skræl kartoflerne og skær dem i tern på cirka 3×3 cm
  • Kog kartoflerne, indtil de er møre, og mos dem i en stor skål.
  • Tilsæt et pisket æg, salt, cayennepeber, peber, og den revne ost, og bland det godt sammen.
  • Tilsæt mel og rør, indtil dejen er ensartet.
  • Kom dem i en form efter eget ønske og frys dem ned i cirka 46-60 minutter. Det kan udelades og blot springe direkte videre til næste skridt.
  • Rul dem i mel, herefter det piskede æg og til sidst rasp.
  • Kom dem direkte i en (friture)gryde med 180 grader varmt olie.
  • Kom ikke for mange i ad gangen, det sænker oliens temperatur, så nøjes med et par stykker.
  • Kartoffelmosen er tilberedt, så det handler blot om at paneringen skal blive sprød (gylden i farven).
  • Tag dem op og placer dem på fedtsugende papir.
  • Drys salt på toppen og hakket persille.
  • Velbekomme.

Noter

Croquetas (Spanske kartoffelkroketter) (1)

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.