Opskrift på butternutsquash dip
Lækker og velsmagende puré/dip lavet af butternutsquash. Den passer dejligt til en grillaften og den er lavet med sous vide teknikken.
Vi har opskriften fra bogen: “Grill bedre med sous vide“, hvor forfatteren Peter Friehling skriver følgende om opskriften:
“En glat, dyborange dip med en røget paprikasmag, som leder tankerne hen mod det nordafrikanske køkken. Server den gerne til f.eks. krydrede lammeretter, men også til lyse kyllingeretter, hvor den giver et godt smagsmæssigt kick til retten.”

Butternutsquash dip
Ingredienser
- 1 stk. Butternutsquash
- 4 fed Hvidløg
- 4 spsk. Olie smagsneutral
- 4 spsk. Limesaft
- 3 tsk. Røget paprika
- 4 spsk. Tahin
- 4 tsk. Salt
Sådan gør du
- Skræl butternutsquashen, og fjern kernerne. Skær den i grove tern. Vakuumpak den med resten af ingredienserne. Tilbered i 2 timer ved 85 °C sous vide, og blend den til en glat dip. Server dippen lun. Du kan afkøle, vakuumpakke, eventuelt fryse og genopvarme dippen, så lav gerne en stor portion.