Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Butterfly laks

Thomas NielsenThomas Tranegaard Nielsen
   

Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært i GastroFuns TV-køkken, samt medejer og del af redaktionen her på siden. Du kan også se ham i MasterChef 2021.

4. marts 2021

Opskrift på butterfly laks

Lækker stegt butterfly laks.

Disse laksesteaks/laksebøffer er yderst velegnet til at grille eller stege ved høj varme. 

Her er de serveret med kogte kartofler og en Sauce Hollandaise der er ekstra luftig, da den har været en tur forbi en sifonflaske.

I forbindelse med filmningen af en masse fileteringsvideoer til vores GastroFun PREMIUM, fik jeg vores underviser Thomas Christensen fra Restaurant Møllegården til at lave denne ret til mig.

Udover at jeg selv var med til at filetere den hele laks, så fik jeg en masse tips og tricks ud af besøget. En af dem var at hvis man havde en pande med ødelagt belægning, så kan man komme et stykke bagepapir på og bruge det som belægning.


GastroFun PREMIUM kan du (som altid) se hele videoen. Læs mere om PREMIUM her hvis du ikke allerede er medlem.


Antal: 2 personer

Butterfly laks

Forfatter: Thomas Tranegaard Nielsen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

Butterfly laks

  • 2 stk. Laksefilet dobbeltsidet, butterfly
  • Olie til stegningen
  • Salt og Peber

Kartofler

  • 600 gram Kartofler
  • Salt
  • Smør
  • Dild hakket

Hollandaise sifon

  • 200 gram Smør klaret
  • 50 gram Pasteuserede æggeblommer
  • 90 gram Æg pasteuriserede
  • 0.5 tsk. Dijon sennep
  • 4 gram Salt fint
  • 35 gram Bearnaise essens

Sådan gør du

Lakse butterfly

  • Enten så får du din fiskemand til at skære den ud til butterfly, eller så gør du det selv.
    Det handler om at skære ned til skindet (men ikke i skindet) og så folde dem sammen, så skindet er placeret i midten og de to "bøffer" er på hver sin side. Det kaldes en butterfly (sommerfugl).
    Kom olie på panden. Hvis du som kokken her har en slidt pande, hvor belægningen ikke har det godt mere, så kan du med fordel placere et stykke bagepapir på panden efter at du har kommet olie på.
    Butterfly laks er utrolig velegnet til grillen, så her "simulerer" vi en grillning og skruer helt op for blusset på panden.
    Steg fisken i 1 minut og vend den. Krydr med salt og peber og giv den 1 minut mere på den anden side.
    Giv fisken et skud lime/citronsaft på toppen.
    Sæt fisken i ovnen direkte på panden (hvis du har en pande der kan holde til det. Hvis ikke, så må du placere den i et ovnfast fad i stedet for.
    Lad den stå i ovnen ved 200 grader almindelig ovn i cirka 6-7 minutter.
    Det er vigtigt at kernen er en smule utilberedt når den kommer ud af ovnen, da den vil stå og arbejde videre indtil den skal spises.
     

Kartofler

  • Skræl kartoflerne og kog dem møre i rigeligt salt.
    Smelt smør på en stor pande og tag kartoflerne direkte fra gryden og over i smørret. Det gør at lidt at kogevandet kommer med og det skal du bruge til at "coate" dem i smørret. Det tager et par minutter.
    Hak en masse dild og tilsæt det til kartoflerne og smørret.
    De er nu klar til servering.
     

Hollandaise sifon

  • Kom alle ingredienserne i glas/skål og blend det sammen med en stavblender.
    Blend alle ingredienser med stavblender og hæld derefter på sifon.
    Giv den 2 eller 3 patroner og hold den lun ved maksimalt 58 grader indtil den skal bruges.
     

Servering

  • Kom laks og kartofler på en tallerken.
    Ryst sifonflasken og kom det udover fisken og kartoflerne. Brug meget mere sauce end du plejer, der er så meget luft i den at den svinder ind ret hurtigt.
    Kom evt. ekstra hakket dild henover retten.
    Velbekomme.