Tex mex blåmuslinger

Blåmuslinger med Jack D/tomatsauce

5 min
10 min
4  personer
Profile picture for user Thomas Tranegaard Nielsen
Thomas Tranegaard Nielsen
Redaktion
Tex-mex blåmuslinger. De fine og sarte muslinger med smag af hav, kan virkelig godt trække noget smag. Her er der røg fra en bourbon, sødme fra tomater og styrke fra chili og tabasco.
Om opskriften
Beskrivelse

Tex-mex blåmuslinger. De fine og sarte muslinger med smag af hav, kan virkelig godt trække noget smag. Her er der røg fra en bourbon, sødme fra tomater og styrke fra chili og tabasco.

I mit arbejde med GastroFun PREMIUM er jeg så heldig at møde mange dygtige madprofiler. Her har vi haft besøg af Mikkel Wejdemann (Madmikkel), der er ekspert i østers og blåmuslinger.

Herunder kan du se en teaser for videoopskriften, som du selvfølgelig kan finde i PREMIUM:

Hvis du ikke er medlem, så kan du tilmelde dig her, hvor du f.eks. kan få en gratis prøveperiode på 14 dage.

Ingredienser
750 g Blåmuslinger
  Olie (til stegningen)
2 Rødløg
2 fed Hvidløg
2 Chili (rød)
1 1⁄2 dl Jack Daniels (eller en anden whisky/bourbon)
1 ds Hakket Tomater (eller flåede, passata)
1 dl Ketchup
  Tabasco Sauce
  Salt og peber
Vejledning

Klargøring af blåmuslinger

Husk at starte med at tænke på at vi herhjemme i Danmark har en af de bedste fødevarekontroller, så du kan være sikker på at der ikke er bakterier i blåmuslingerne.

Selvom det er en sikker spise, er der stadig noget du skal være opmærksom på før du kan spise de dejlige muslinger, især hvis du selv vælger at plukke dem ved stranden. Her skal du dog sikre dig at der ikke er udløb fra industri i nærheden og at du kan plukker dem i måneder hvor der er et "r" i. Dvs. ikke maj, juni, juli og august. 

Hvis der sidder noget gevækst/alger på skallen, så gør det ikke det store. Du kan sagtens fjerne dem, men det kan godt blive siddende. Det er mest for æstetikkens skyld at du skal fjerne dem og du gør det bare med en kniv.

Den næste proces er at sikre at dine blåmuslinger lever. Selvom du har købt dem i en vakuumpose i supermarkedet, så er de stadig levende og det skal de også være når de tilberedes. Hvis den ikke er levende, så kan man blive syg af at spise den. Blåmuslinger lukker sig generelt for at beskytte sig mod fjender, så du skal sikre dig at de kan lukke sig. Det gør man ved at banke dem der er åbne et par gange ned i bordet. Så vil de stille og rolig lukke sig i (husk de er ikke hurtige). Dem der ikke lukker sig skal kasseres. Nogen muslinger har et "skæg" siddende som du kan skrabe af med en kniv. Hvis der hul i/ødelagt skal, så skal de kasseres. Er du i tvivl, så kan du selvfølgelig køre 'better safe then sorry' men det er altid godt at huske at de blåmuslinger der ikke har åbnet sig efter tilberedningen, de skal også kasseres.

Hæld alle muslingerne i et dørslag og skyl dem under koldt vand under en vandhane.

 

Tex mex blåmuslinger

Hak rødløg, hvidløg og chili. 

Bland tomater og ketchup sammen i en skål.

Tænd gryden på høj varme og kom olie i den.

Kom løg, hvidløg og chili i gryden og lad det stege lidt, så det får lidt farve.

Tilsæt alkoholen og lad det stå i 15 sekunder før du sætter ild til det. Pas på øjenbrynene og sørg for at emhætten ikke er tændt.

Lad det brænde ud og koge lidt ind.

Hæld muslingerne i gryden, sæt låg på og ryst gryden.

Lad det dampe i 3 minutter.

Tilsæt tomat/ketchup blandingen og giv det 4 minutter mere.

Tilsæt evt. lidt tabasco, der må gerne være lidt styrke.

Smag evt. saucen til med salt og peber.

Tex mex blåmuslinger

Om forfatteren
Profile picture for user Thomas Tranegaard Nielsen
Thomas Tranegaard Nielsen
Redaktion
Bio
Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært på GastroFun Premium og en del af redaktionen her på siden, og så er han med i MasterChef 21.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier