Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Biksemad med spejlæg

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

20. september 2018

Opskrift på biksemad med spejlæg

Biksemad er lige så enkelt, som det er velsmagende. 

Det er en genial måde at anvende rester af kød og kogte kartofler på. Tilsæt blot et hakket løg og server retten med et spejlæg på toppen, og du har et komplet måltid, der med garanti vækker begejstring.

Til denne biksemad brugte vi resterne af en flæskesteg, vi havde stegt et par dage forinden. Som topping brugte vi, udover spejlæg, desuden noget af vores hjemmelavede, tørsaltede bacon,  , der virkelig satte virkelig prikken over i’et. 

Ketchup er desuden et must, når det gælder biksemad, og efter vores mening er Heinz tomatketchup det bedste valg til retter med bacon, da balancen mellem det syrlige og søde passer perfekt sammen med den salte baconsmag.


Servings: 2 personer

Biksemad med spejlæg

Author: Per Asmussen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredients

  • 1 stk. Løg
  • 200 gram Flæskesteg en rest (kan også være andre slags kød).
  • 500 gram Kartofler kogte, gerne fra dagen før
  • 100 clove Bacon tørsaltet, i skiver
  • 2 stk. Æg
  • Smør til stegning
  • Krydderier salt og peber

Instructions

  • Steg bacon på en pande, til det er gyldent og sprødt.
    Tag det af panden - gem fedtet - og læg baconen på et stykke køkkenrulle.
    Skær kød, kartofler og løg i tern.
    Steg det i baconfedtet, til det er gyldent og tilpas tilberedt. Tilsæt en god klat smør undervejs, hvis der ikke er baconfedt nok.
    Steg spejlæggene i rigeligt smør på en anden pande. Steg ved lav varme over lang tid, og kun på den ene side. Så undgår du, at ægget bliver tørt og hårdt, men det er stadig tilberedt så meget, at det ikke er råt.  
    Server biksemaden med bacon og spejlæg på toppen samt ketchup og syltede rødbeder som tilbehør.
    Biksemad med spejlæg