ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Bearnaise mayo

PER ASMUSSEN | 1. juli 2019

Hjemmelavet Bearnaise mayonnaise på lyntid!

Hvis du har lidt under 2 minutter, så er der ingen undskyldning for ikke at kaste dig ud i din egen mayo, der smager af sauce bearnaise. What’s not to like? Det kræver bare en stavblender og et højt glas/skål ?

Denne mayo kan bruges til mange ting, men vi foretrækker at bruge den som dip til chips, sauce til grillbøfferne eller i en kartoffelsalat ?

Normalt vil jeg bruge en hjemmelavet bearnaiseessens og frisk estragon, men jeg besluttede mig for at teste en udgave, hvor alle kan være med – også selvom man eksempelvis står i et beskedent sommerhuskøkken med meget få remedier.



Antal: 1 glas

Bearnaise mayo

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Per Asmussen
Forb. tid: 1 minute
Tilb. tid: 1 minute
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 1 Æg M/L
  • 1 tsk. Salt
  • 0.5 tsk. Hvidvinseddike
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 2 deciliter Rapsolie
  • 2 spsk. Estragon tørret
  • 2 spsk. Bearnaise essens
  • 0.5 tsk. Citronsaft
  • Cayennepeber til smag
  • Hvid peber til smag
  • Salt til smag

Sådan gør du

    1. Find din stavblender og et højt glas, der passer til stavblenderen.
    2. Slå ægget ud i det høje glas.
    3. Kom 1 tsk. salt ovenpå ægget.
    4. Tilsæt hvidvinseddike og dijonsennep.
    5. Hæld ligeså stille rapsolien ned i glasset.
    6. Sæt stavblenderen helt ned i bunden af glasset.
    7. Tænd for stavblenderen og hold den fortsat nede i bunden af glasset, mens du kører den rundt.
    8. Efter få sekunder begynder du langsomt at løfte stavblenderen, mens du stadig kører den rundt i en cirkulær bevægelse. Fortsæt opad, mens mayoen tykner.
    9. Rør nu estragon, citronsaft og bearnaiseessens godt rundt i mayoen.
    10. Servér!
    Bearnaise mayonnaise
    Bearnaise mayonnaise
    Bearnaise mayonnaise

Noter

Du kan også vælge at bruge en hjemmelavet bearnaiseessens. Se opskrift her.
Hvis du vil bruge frisk estragon, så brug 3 stilke (uden stilkene selvfølgelig). Når min egen estragon når en vis størrelse, plukker jeg stilkene og kommer dem i fryseposer og derefter i fryseren - så har jeg frisk estragon året rundt!

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.