Opskrift på bærtallerken med fårelabneh & appelsinolie
Lækker drænet yoghurt med bær og appelsin.
Vi har opskriften fra bogen: “SMAG: 100 vegetariske og veganske retter fra stjernekokken Yotam Ottolenghi“, skrevet af Yotam Ottolenghi & Ixta Belfrage. De skriver følgende om opskriften:
“Dette festfyrværkeri af sommerbær kan både fungere som let dessert og pièce de resistance på brunchbordet. Du kan lave din egen labne, men den skal dryppe af i et døgn, så du kan også gøre det nemt for dig selv og købe færdig labne eller bare lidt græsk yoghurt rørt sammen med lidt flødeskum. Hvilke bær, du bruger, er helt op til dig – lad det afhænge af, hvad der er friskt og ikke for dyrt. Du kan bruge færre slags, hvis du synes, eller frosne bær, særligt hvad dem, der skal blendes, angår. Der bliver olie til overs – opbevar den i et glas, og dryp den over salater eller dampede grøntsager.”

Bærtallerken med fårelabneh & appelsinolie
Grej
- Sigte (Dørslag)
Ingredienser
- 900 gram Yoghurt enten fåremælksyoghurt eller fuldfed komælksyoghurt
- 0.5 tsk. Salt
- 1 deciliter Olivenolie god kvalitet
- 10 gram Citrontimian blade plus ekstra blade til at pynte med
- 1 stk. Appelsin skræl skallen af i 6 strimler
- 200 gram Brombær
- 250 gram Hindbær
- 300 gram Jordbær nippede og flækkede - eller skåret i kvarter, hvis de er store
- 50 gram Sukker
- 1 stk. Lime riv 1 tsk skal, og pres derefter 1 spsk saft
- 200 gram Blåbær
- 150 gram kirsebær udstenede
Sådan gør du
- 1. Rør yoghurt og salt grundigt sammen i en mellemstor skål. Læg et stort stykke ostelærred i et dørslag, så kanterne hænger ud over siderne, og stil dørslaget i en skål. Hæld yoghurten ned i ostelærredet, og fold det sammen over den, så den er dækket helt til. Stil noget tungt oven på ostelærredet (et par glas eller dåser for eksempel), og lad yoghurten dryppe af i køleskabet i mindst 1 døgn (op til 2 døgn). 2. Varm imens olien op ved middel varme i en lille kasserolle med tilhørende låg i ca. 7 minutter, til der begynder at danne sig små luftbobler i den. Tag kasserollen af varmen, tilføj timiankvistene og appelsinstrimlerne, læg låg på, og lad olien trække, gerne natten over, men 30 minutter kan gå an. 3. Tilbered bærpuréen næste dag: Kom 50 g brombær, 100 g hindbær og 100 g jordbær i en foodprocessor sammen med sukkeret og limesaften, og purer det hele grundigt. Kom alle de resterende bær i en stor skål sammen med puréen, og vend forsigtigt rundt. Server bærrene straks, eller lad dem stå i køleskabet i et par timer og siden nå stuetemperatur igen inden servering. 4. Smør labnen ud på et stort fad. Fordel bærrene ovenpå, og drys limeskallen over. Dryp med 2 spsk af appelsinolien, og pynt med et par af appelsinstrimlerne og de ekstra timianblade.