ÆBLESMØR MED CITRON OG ROSMARIN
Let og lækker vegetarisk spread, der er god til madpakken.
Vi har opskriften fra bogen: “Grønne madpakker“, skrevet af Louisa Lorang. Hun skriver følgende om opskriften:
“Helt vidunderlig, blød æblespread. Dejlig på en grovbolle eller på rugbrød med tør ost.”

Grej
- Foodprocessor (Mulighed 1)
- Minihakker (Mulighed 2)
Ingredienser
- 0.5 kilogram Æbler
- 1 tsk. Citronskal fintrevet
- 2 spsk. Citronsaft
- 50 gram Rørsukker
- 2 stk. Rosmarinkviste
- 15 gram Smør
Sådan gør du
- Skræl æblerne, og kasser kernehusene. Skær æblerne i grove tern, og kom dem i en gryde med citronskal, citronsaft og sukker. Lad kompotten småkoge i 5-10 minutter, til æblerne er næsten møre. Tilsæt rosmarinkviste, og lad dem simre med i yderligere 5-10 minutter. Tag rosmarinkvistene op, og kasser dem. Kom de varme æbler i en foodprocessor eller minihakker, og blend. Tilsæt smør, og blend æblerne til en glat masse. Lad æblespreaden køle af inden servering.
Noter
Om forfatteren
Forlaget Lindhardt og Ringhof
Vi har opskriften fra bogen: "Grønne madpakker"