Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Fra skiver af æble til æbleskiver

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

17. december 2018

På denne tid af året er det ikke til at komme udenom æbleskiver, men hvorfor hedder de egentlig æbleskiver? De bliver ikke serveret i skiver og en frostpose fra supermarkedet skal man kigge ualmindeligt længe efter æbler. Men sådan har det ikke altid været. Æbleskiverne har en meget lang historie, og i den historie finder man både æbler og skiver.

Fra oldtiden til i dag

Det er svært at sætte et præcis årstal på hvornår æbleskiven blev opfundet, så de kan sagtens have eksisteret siden oldtiden, men i hvert fald ved vi, at de fandtes i middelalderen. Dengang var æbleskiverne faktisk lige præcis det – skiver af æbler. Skiverne blev dyppet i dej og stegt. Det var en delikatesse, der blev serveret som dessert ved festlige lejligheder, og i 1800-tallet var det meget almindeligt, at karlene og pigerne på bondegårdene, fik et bestemt antal æbleskiver, som du kunne spise i julen.

Det er først under renæssancen at æbleskivepanden med de halvkugleformede huller vandt frem og æbleskiven blev rund. Dog indeholdt den stadig æbler, ofte i små klumper eller som mos. Efter industrialiseringen begyndte æbleindholdet dog at forsvinde, og æbleskiven som vi kender den i dag blev født.

Moderne, hjemmelavede æbleskiver

Udover ingen æbler indeholder en almindelig æbleskive i dag hvedemel, æg og kærnemælk med lidt sukker, salt og natron.

Det er en nem dej at lave, men det kan godt kræve lidt øvelse, at få dem bagt. I en keramisk pande skal du fylde hullerne 2/3 og lade dem bage indtil kanten er gyldenbrun, hvorefter du med fx en strikkepind skal vende skiverne, så dejen i midten, der stadig ikke er bagt, kører ned og danner den sidste del af den runde form. Det er derfor vigtigt, at kanten når at blive gyldenbrun inden dejen bliver helt bagt, så temperatur og timing skal rammes rigtigt. For nogen vil det måske være nemmere med en elektrisk æbleskivepande, men det er i høj grad en smagssag, hvad der fungerer bedst. Men æbleskiver smager, ligesom så meget andet, bedre, når de er hjemmelavede, og når du laver æbleskiver hjemme, har du jo oven i købet mulighed for at putte æbler i dejen.

Måske er du tøvende omkring at investere i en æbleskivepande, som du kun får brugt én gang om året. Men æbleskivepander kan også bruges til fx æggemuffins, runde frikadeller eller rösti. Det er kune fantasien, der sætter grænser.

Æbleskiver opskrifter

Hjemmelavet æbleskiver på kærnemælk

Hjemmelavet æbleskiver på kærnemælk
Dejlige og nemme æbleskiver, der kræver få ingredienser og en æbleskivepande for at blive et hit.
Læs opskriften her

Æbleskiver
En lækker opskrift på æbleskiver uden mælk.
Læs opskriften her
Æbleskiver med and
Æbleskiver behøver ikke at være søde. Her er de salte og fyldt med andefyld med æble. Her fejrede vi nytår med gode venner og denne ret var en del af vores forretter. Et stort hit og jeg er speciel glad for at vi fik French's sennep til, da det var prikken over i'et. 
Læs opskriften her
Æbleskiver med kærnemælk og kardemomme
Læs opskriften her
Æbleskiver med æbler
Læs opskriften her
Gammeldags æbleskiver
Middelalderens bagværk
Læs opskriften her
Veganske æbleskiver med passionsfrugt og hvid chokolade
Læs opskriften her
Æbleskive med rygeostcreme og hybenroseblade
Hvis du aldrig har prøvet og lave salte æbleskiver med fyld før, er det her et godt bud på en god start. Den smager salt, sødt og syrligt og den fede mayonnaise gør det hele lidt ekstra greasy.  
Læs opskriften her
Æbleskiver med røget laks og dildsne
Overrask dine gæster med denne version af æbleskiver, næste gang, I holder julefrokost.??  Her bruges en sifonflaske til at gøre æbleskiverne ekstra luftige, og de er fyldt med den lækreste creme af røget laks og flødeost.
Læs opskriften her
Salt æbleskive med asparges og hyldeblomst
Læs opskriften her