x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Vegansk citronfromage

MUUSMANN FORLAG | 13. februar 2019
Serveret med soft marengs og dehyderet lakridsbrud

Lækker og velsmagende citronfromage med soft marengs og lakridsbrud.

Retten er plantebaseret og lavet af en af landets dygtigste veganske kokke Neel Engholm.

Opskriften kommer fra hendes bog: “Plantebaseret gourmet” 


Vegansk citronfromage

Serveret med soft marengs og dehyderet lakridsbrud
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 5 timer
Antal: 2 Portioner
Forfatter: Muusmann Forlag

Ingredienser

Citronfromage

  • 2.5 deciliter Mandelmælk
  • 40 milliliter Citronsaft
  • 60 milliliter Agave Sirup
  • 50 gram Cashewnødder
  • 1 tsk. Lecitin Solsikke
  • 3 tsk. Loppefrøskaller
  • Citronskal Skal fra ½ citron

Soft marengs

  • 5 spsk. Aquafaba Kikærtevand
  • 1 spsk. Eddike
  • 1 pinch Salt
  • 250 gram Flormelis

Dehydreret lakridsbrud

  • 250 gram Cashewnødder
  • 3 deciliter Vand
  • 30 gram Agave Sirup
  • 2 spsk. Lakridsrodspulver
  • 1 spsk. Aktivt kul
  • 1 tsk. Salt

Sådan gør du

Citronfromage

  • Kom alt i en blender og kør, til det er helt cremet.
    Hæld direkte i de dessertglas eller -skåle, du ønsker at servere i – her er til 2 personer.
    Sæt på køl i minimum 5 timer.
    Serveres med lakridsbrud og soft marengs og evt. tang-caviart af citronsaft som her på billedet.
     

Soft marengs

  • Pisk aquafaba, salt og eddike, indtil det er skummet godt op.
    Tilsæt derefter flormelis lidt ad gangen under piskning.
    Pisk, til du kan se en mat, sølvagtig glans på overfladen.
    Marengsen rækker til 2 portioner.
     

Dehydreret lakridsbrud

  • Kom alt i en blender og kør, til massen er helt jævn og blød.
    Fordeles ud på non-stick-ark til din dehydrator eller evt. bagepapir.
    Dehydrer ved ca. 50 °C i 6-8 timer – fx natten over.
    Her er der brugt en udstikkerform til at lave runde lakridsbrud.
    Ønskes et mere rustikt udtryk, fyldes en hel plade med et tyndt lag i stedet, hvorfra der kan knækkes af.
    Denne portion rækker til ca. 4 store, tynde plader.

Noter

Som læser hos GastroFun får du en eksklusiv rabat på bogen "Plantebaseret gourmet" , hvorfra denne opskrift stammer:
Brug rabatkoden: gastrofun - så får du 20 % i rabat ved køb af bogen som du kan finde ved at følge dette link

Om forfatteren


Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.