Elsker du spaghetti carbonara og drømmer om en glutenfri og vegetarudgave - så har vi en lækker opskrift til dig her.
Opskrift på tvistet pasta carbonara med appelsin og persille
Elsker du spaghetti carbonara og drømmer om en glutenfri og vegetarudgave – så har vi en lækker opskrift til dig her.
Vi har opskriften fra bogen: “Nul hvede – glutenfri livretter“, hvor forfatteren Sandra Pugliese har fokus på at hjælpe hendes læsere med at leve så glutenfrit som overhoved muligt i dagligdagen.
Antal: personer
Tvistet pasta carbonara med appelsin og persille
Elsker du spaghetti carbonara og drømmer om en glutenfri og vegetarudgave - så har vi en lækker opskrift til dig her.
Ingredienser
Pasta
- 80 gram Spaghetti Fuldkorns
- 200 gram Gulerødder Skrællet vægt
- 300 gram Squash
Sauce
- 4 stk. Æg
- 2 tsk. Kapers
- 1 stk. Appelsin Økologisk
- 1 håndfuld Persille
- 50 gram Pecorino
- Salt
- Peber Fra kværn
Sådan gør du
Pasta:
- Skrub eller skræl guleroden.
- Skyl squashen.
- Skær begge dele (hver for sig) i tynde strimler enten med en spiralizer eller med et juliennejern.
- Kog spaghettien efter anvisningen pa pakken, og tilsæt gulerodsstrimlerne 1 minut, inden du hælder vandet fra.
- Bland spaghetti og gulerødder med squashstrimler.
Sauce:
- Pisk æggene sammen.
- Skyl kapers, tryk dem tørre for væde, og finthak dem.
- Skyl appelsinen, og fintriv skallen.
- Skyl og slyng persillen, og finthak den.
- Bland æg med kapers, appelsinskal og persille, og drys med salt og peber.
- Bland straks saucen i den varme pasta med grøntsager.
- Hvis du ønsker saucen mere fast, så varm den og pastaen igennem i gryden, til den begynder at stivne.
- Drys med fintrevet pecorino, og server.