Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Stegt helleflynder

MuusmannMuusmann Forlag
 

Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.

2. juli 2019

Gemyse

Opskriften stammer fra bogen: "GEMYSE", skrevet af Mette Dalgaard Jensen.

Den udgives af Forlaget Muusmann og kan købes her.

Med blæksprutte og yuzu

Opskrift på stegt helleflynder

Smuk og lækker ret med en stegt helleflynder, tyndskåret blæksprutte og en sauce lavet på kun få ingredienser: gær, yuzusaft og æggeblommer.

Retten kan både bruges som en forret, mellemret eller hovedret afhængig af hvor sulten man er. 

Opskriften stammer fra bogen: “GEMYSE“, skrevet af Mette Dalgaard Jensen.

Servings: 4 personer

Stegt helleflynder

Med blæksprutte og yuzu
Author: Muusmann Forlag
Forb. tid: 8 timer 20 minutter
Tilb. tid: 35 minutter

Ingredienser

  • 200 gram Blæksprutte 1 dansk 10-armet blæksprutte (ca. 200 g ordnet blæksprutte)
  • 500 gram Helleflynderfilet Uden skind.
  • Olie Smagsneutral
  • Flagesalt

YUZU-GÆR-SAUCE

  • 12 gram Gær
  • 20 gram Yuzusaft
  • 40 gram Pasteuserede æggeblommer

Sådan gør du

Dagen før

  • Få fiskemanden til at ordne blæksprutten for dig, da det godt kan grise lidt.
    Du skal kun bruge selve kroppen.
    Når kroppen er renset, skæres den op i den ene side, så du kan rulle den tæt om sig selv, nærmest som en roulade.
    Pak blæksprutten tæt i husholdningsfilm og læg den i fryseren.
     

På dagen

  • Helleflynderfileten deles i fire pæne, lige store stykker.
    Varm en pande op til middelhøj varme og dryp lidt smagsneutral olie på.
    Læg stykkerne af helleflynder med “bensiden” nedad, dvs. den side af fileten, der har ligget op ad benet.
    Steg helleflynderen, til den er gylden på denne side, vend den herefter om og steg den færdig.
    Drys med flagesalt.
    Forvarm en ovn til 150 °C, læg gæren på en bageplade med bagepapir og bag den i 4 minutter.
    Den bagte gær køles ned på køkkenbordet og blendes herefter sammen med yuzusaften med en stavblender.
    Blend æggeblommer i til sidst.
    Den frosne blæksprutte skæres på tværs i tynde strimler på et mandolinjern.
    Det kommer næsten til at ligne nudler.
    Varm lidt smagsneutral olie godt op i en kasserolle og steg strimlerne, til de krøller.
    Smag til med salt.
    Tag kasserollen af varmen og hæld yuzu-gær-saucen henover og rør rundt.
    Æggeblommerne i saucen må ikke få for meget varme fra kasserollen, da de ellers vil sætte sig.
     

Servering

  • Anret et stykke stegt helleflynder i bunden af en skål og fordel blæksprutte og sauce henover.