Opskrift på spanske kartofler
Dejlige og lækre kartofler, der ved hjælp af røget paprika, tomatpuré og hvidløg får dine tanker mod det sydlige og varme Spanien.
Vi har opskriften fra bogen: “Vild med rødder“, skrevet af forfatterne: Marie Melchior & Betina Hastoft.
Spanske kartofler
Ingredienser
- 2 spsk. Olivenolie
- 3 spsk. Tomatpure
- 1 tsk. Røget paprika
- 3 fed Hvidløg
- 1 kilogram Kartofler
- Havsalt
- Peber fra kværn
- 1 stk. Citron
- 125 gram Cherrytomater
- 1 bundt Basilikum
Sådan gør du
- Rør olivenolie sammen med tomatpuré og røget paprika. Pil hvidløgene og pres dem ned i tomatpuréen med en hvidløgspresser. Rør blandingen sammen.
- Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker. Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir. Vend kartoflerne med tomatblandingen.
- Krydr med havsalt og peber. Sæt pladen i ovnen og bag kartoflerne i 45 minutter ved 180 grader varmluft. Vend kartoflerne, når de er halvvejs, så de bliver sprøde over det hele.
- Dryp kartoflerne med citronsaft efter 40 minutter og sæt pladen tilbage i ovnen de sidste 5 minutter.
- Skyl tomaterne og skær dem i halve. Server kartoflerne med tomater og friskhakket basilikum.