
Opskrift på sous vide beef short ribs
Beef short ribs er blandt kødelskere altid et stort hit. Her er kødet marineret i en hjemmelavet hoisinsauce og tilberedt sous vide inden en afslutningstur på grillen.
Vi har opskriften fra bogen: “Grill bedre med sous vide“, hvor forfatteren Peter Friehling skriver følgende om opskriften:
“Skal der være mere power på ribbenene, så prøv beef short ribs. Det er oksekød, så mere smag og mere kød, men samme saftige og møre oplevelse. Her marineret i hoisinsovs for endnu mere smag.”

Sous vide beef short ribs
Grej
Ingredienser
- Beef Short Ribs
- 2 deciliter Hoisinsauce pr. kg beef short ribs
Sådan gør du
- Smør kødet med hoisinsovsen, og vakuumpak det.
- Tilbered ved 72 °C i 24 timer sous vide.
- Grill over høj varme med kødsiden opad, til overfladen er mørk, cirka 10 minutter.
- Server med ekstra hoisinsovs og god kartoffelmos.