Opskrift på risalamande
Risalamande hører julen til, og den skønne risdessert med kirsebærsovs er en klassiker i langt de fleste hjem juleaften.
Der er sikkert ligeså mange opskrifter på risalamande, som der er husstande i Danmark, og denne er god, nem og virkelig lækker.
Princippet er i denne udgave er at koge en risengrød og søde den med sukker. Når grøden er kold, vendes den med letpisket flødeskum, og voila – risalamanden er klar!


Risalamande
Ingredients
- 1 liter Sødmælk
- 2 deciliter Grødris
- 1 stk. Vaniljestang
- 70 gram Sukker
- 100 gram Mandler
- 4 deciliter Piskefløde
Instructions
- Kom mælk og ris i en gryde og kog det op under omrøring. Skru ned for varmen, til det blot simrer svagt, og læg låg på gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. "Mos" dem sammen med lidt af sukkeret, så kornene adskilles. Kom sukker, vaniljesukkeret og den hele tomme vaniljestang i gryden. Rør rundt, og lad risengrøden simre i 40-50 minutter under jævnlig omrøring. Kom mandlerne i en lille gryde og hæld vand på, så det dækker. Kog op, og lad mandlerne koge i et minut. Tag gryden med mandlerne af varmen og lad den stå i 10 minutter. Smut mandlerne ud af skallerne. Hak mandlerne - ikke for fint, de må gerne have lidt bid! Når grøden er færdig, røres den sammen med de smuttede og hakkede mandler og sættes til afkøling. Når risengrøden er kølet helt af, piskes fløden til et luftigt skum, som vendes i desserten. Stil desserten på køl i et par timer inden servering. Server med kirsebærsovs.