
Opskrift på pasta med flødesovs i ovnen
En virkelig lækker og hurtig opskrift på en dejlig hverdagsret med pasta, bacon og grønt. Retten kan varieres i det uendelige (se tip i noten) og kræver kun få ingredienser, hvorfor den er rigtig god til travle dage, hvor hverken tid eller energi er på sit højeste.

Pasta med flødesovs i ovnen
Ingredients
- 500 gram Pasta skruer eller lignende
- 1 pakke Bacon i tern
- 1 bundt Asparges grønne
- 0.5 stk. Broccoli
- 50 gram Pinjekerner
- 2 fed Hvidløg
- 0.5 liter Piskefløde
- 4 stk. Pasteuserede æggeblommer 2 bægre
- 1 stk. Mozarella frisk, i pose
- Salt
- Peber
Instructions
- Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Lad den afdryppe og sæt til side.
- Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande - pas på, de ikke branker. Hæld dem over på en tallerken og sæt til side.
- Rist baconternene gyldne på den samme pande, tag dem af og lad dem afdryppe på fedtsugende papir.
- Skær asparges i mindre stykker og del broccoli i buketter. Læg grøntsagerne i en si og overhæld dem med kogende vand fra elkedlen. Lad dem dryppe godt af.
- Rør æggeblommer, fløde og presset hvidløg sammen i en gryde og tænd for varme. Varm sovsen igennem under konstant omrøring, til den tykner - den må IKKE koge! - og tag den af varmen. Smag til med salt og peber.
- Bland den kogte pasta, grøntsager, bacon og pinjekerner i et smurt, ovnfast fad. Krydr med salt og peber. Fordel saucen over fadets indhold og smuldr den friske mozzarella over.
- Bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, til osten er gratineret og gylden.
- Server med en god, blandet salat.