Serveret med syltede rødløg og ovnstegte kartofler

Opskrift på mini sliders med confit de canard
Hyggelig og dejlig ret bestående af små sliders.
Fyldet kan varieres i mange retninger og min opskrift er lavet med rester af andeconfit og syltede rødløg som jeg havde i skabet.

Servings: Stk
Mini sliders med Confit de Canard
Serveret med syltede rødløg og ovnstegte kartofler
Ingredienser
- 1 spsk. Tørgær
- 1 spsk. Sukker
- 1 spsk. Groft salt
- 5 deciliter Vand Lunkent vand
- 100 gram Durum mel
- 100 gram Pizzamel
- 300 gram Hvedemel
- Sesamfrø
- 2 spsk. Olie
- 1 Æggeblomme
Sådan gør du
Sliders
Opløs gær, salt, sukker og olie i en skål. Ælt melen i lidt ad gangen, til dejen er lind og smidig. Lad dejen hæve i 30 minutter under en badehætte eller et viskestykke. Ælt dejen og del dejen i 15 stykker og rul dem til små boller. Placere bollerne side om side på en bageplade med bagepapir, så de kan vokse sammen under efterhævningen. Lad bollerne efterhæve i 30 min, mens ovnen varmes op til 220 grader varmluft.
Pensl bollerne med sammen pisket æggeblomme. Og drys med sesamfrø.
Bag bollerne i 10 min.
Lad bollerne køle af på en bagerist inden servering.
Fyldet
- Denne gang serverede jeg mine sliders/mini burgere med:
- Confit de canard. Vi laver altid store portion i sous vide, så der tages en op fra frost der lunes i 30 minutter ved 75 grader i vandbadet for derefter at blive pillet/trevlet.
- Miracel Whip.
- Spidskål, der hakkes og vendes i en smule citronsaft.
- Hjemmesyltede rødløg.
- Ovnstegte kartofler. Kartoffelbåde der blev vendt olie, salt, paprika og peber og fik 30 minutter ved 220 grader varmluft.