
Opskrift på mac and cheese
Mac and cheese er efterhånden en kendt ret hvis man har set amerikanske serier. I USA er retten lidt tilsvarende pasta og pølser; altså en ret mest for børn der er hurtig og billig at lave.
Jeg synes den er fantastik som grundlag for yderligere ingredienser, men kan fint spises alene (især af børn).
Typisk laves retten af en pose pulver og pasta i små stænger (macaroni) som varmes og blandes med smør eller mælk.
Her kommer min opskrift som er baseret på en opbagt sovs og cheddar.

Mac and Cheese
Ingredienser
- 400 gram Pasta Helst macaroni eller andre små stykker
- 5 deciliter Mælk
- 50 gram Smør
- 200 gram Cheddar ost
- 2 spsk. Hvedemel
- Salt
- Peber
- Cayennepeber
Sådan gør du
- Kog pastaen i rigeligt vand i efter instruktionerne på pakken.
- Smelt smør i en stor pande og pisk mel i indtil det får konsistens som en dej.
- Rør langsomt mælk i. Hvis mælken er kold, så giv den 30 sekunder i mikrobølgeovnen for at undgå at det skiller. Kog 5 minutter indtil konsistensen bliver tykkere.
- Tilsæt krydderierne og rør rundt. Sluk for varmen og tilsæt ost under omrøring.
- Tilsæt endelig de kogte pasta og rør det godt sammen.
- Bør serveres straks.