Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Mac and cheese deluxe

Ronnie PetersenRonnie
  

Jeg interesserer mig for nye og gamle madlavningsteknikker og modning af kød. Jeg er en meget passioneret burgerentusiast og værdsætter virkelig en vellavet burger.

15. august 2018
Den klassiske amerikanske yndlingsret med lidt ekstra luksus

Opskrift på mac and cheese deluxe

Den klassiske amerikanske ret Mac and Cheese er måske ikke noget, de fleste forbinder med en stor gastronomisk oplevelse. Men retten er hurtig, nem og billig, og børnene elsker den – et succeskriterium i enhver børnefamilie!

Den originale opskrift på Mac and Cheese består af ganske få ingredienser, men ved at tilføje et par få lækre smagsgivere – bacon, broccoli og pandestegte svampe – er det muligt at løfte retten til nye højder, hvor også de voksne kan være med.


Antal: 4 personer

Mac and cheese deluxe

Den klassiske amerikanske yndlingsret med lidt ekstra luksus
Forfatter: Ronnie
Ret: Hovedret, Tilbehør
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter

Ingredienser

  • 400 gram Pasta helst macaroni
  • 1 stk. Broccoli i buketter
  • 250 gram Champignon i kvarte
  • 1 pakke Bacon i tern
  • 0.5 liter Mælk
  • 50 gram Smør
  • 200 gram Cheddar ost
  • 2 spsk. Hvedemel
  • Krydderier salt og peber
  • Cayennepeber kan undlades
  • Smør til stegning
  • Olie til stegning

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisningen på posen.
  • Smelt smørret i en gryde. Tilsæt melet og pisk det sammen, til du står med en klump af smør og mel.
  • Tilsæt mælken lidt ad gangen. pisk godt, til saucen er glat og klumpfri. Kog den i 5 minutter, til konsistensen bliver tykkere.
  • Smag saucen til med salt, peber og eventuelt cayennepeber (kun en smule, det er stærkt). Sluk for varmen og tilsæt ost under omrøring.
  • Kog broccolibuketterne i letsaltet vand i 2-3 minutter.
  • Steg de kvarte champignon og bacon i tern på en pande (tilsæt eventuelt lidt fedtstof) indtil det er gyldent og sprødt.  
  • Bland den kogte pasta med bacon, champignon og broccoli. Rør ostesaucen i og bland det hele godt sammen.
  • Server straks!