
Opskrift på linsebolognese
Dejlig opskrift på en kødfri linse-bolognese med fuldkornsspaghetti. Denne vegetarret kan laves på under 1 time, men bliver kun bedre af at få lov til at stå at simre og passe sig i gryden.
Vi har opskriften fra bogen: “Hverdagsfavoritter“, hvor forfatterne siger følgende om opskriften:
”Bolognese får nok de fleste til at tænke på en ret med oksekød, men jeg har her lavet en vegetarisk udgave af røde linser. Linse-bolognesen er med friske krydderurter og serveres med fuldkornsspaghetti.”

Linsebolognese
Ingredienser
- 1 stk. Løg
- 2 fed Hvidløg
- 2 spsk. Olivenolie
- 2 spsk. Tomatpure
- 1 dåse Hakket Tomater
- 1 tsk. Basilkum Tørret
- 1 tsk. Oregano Tørret
- 1 tsk. Timian Tørret
- 2 stk. Gulerødder
- 3 deciliter Vand
- 0.5 dåse Kokosmælk
- 200 gram Linser Røde
- 0.5 deciliter Rødvin
- 1 tsk. Salt
- 1 knivspids Peber
- 300 gram Spaghetti Fuldkorns
- Parmesan Friskrevet
Sådan gør du
- Hak løget, og pres hvidløgene. Svits det sammen i olivenolie i en stegepande, indtil løgene begynder at blive gyldne.
- Tilsæt tomatpure, og lad det stege med et par minutter, inden hakkede tomater, basilikum, oregano, timian, vand, kokosmælk, linser og rødvin tilsættes.
- Hak gulerødder, og tilsæt dem til gryden.
- Bring gryden i kog, og lad den simre, til linserne har optaget alt væsken.
- Lad linse-bolognesen simre – jo længere tid, jo mere smag får den.
- Kog spaghettien efter anvisningen på pakken.
- Smag bolognesen til med salt og peber, og servér med spaghetti og friskrevet parmesan.