
Opskrift på indisk dahl
Opskrift på den dejlige indiske dahl.
Det er en smagfuld og vegetariske gryderet baseret på røde linser.
Linser har et højt indhold at både protein og kostfibre, og mætter derfor rigtig godt.
Derudover er linserne også rig på viaminer og mineraler, blandt andet B-vitamin, kalium, fosfor, jern og zink.

Indisk dahl
Ingredienser
- 3 stk. Gulerødder Store
- 2 stk. Løg Store
- 3 fed Hvidløg
- 2 stk. Æbler
- 1 tsk. Chilipulver Sambal oelek
- 1 spsk. Spidskommen
- 1 tsk. Koriander Tørret
- 1 dåse Hakket Tomater
- 1 dåse Kokosmælk Gerne Light
- 4 deciliter Linser Røde og tørrede
- 2 deciliter Vand
- Salt Efter smag
- Peber Efter smag
- 1 tsk. Ingefær Stødt eller frisk (revet). Kan undlades
- 1 spsk. Olie Smagsneutral. Til stegningen
Sådan gør du
- Hak grøntsagerne fint f.eks. i en minihakker, eller riv dem på et rivejern.
- Varm olie i en stor gryde og svits grøntsagerne og krydderierne.
- Tilsæt hakket tomat og kokosmælk og skru ned til middelvarme.
- Skyl linserne, og tilsæt dem til retten sammen med vand, sørg for at væsken dækker linserne. Hæld evt. mere vand ved undervejs, hvis linserne suger alt væsken til sig.
- Lad det hele simre i minimum 20 minutter – dette er vigtigt, da linser minimum skal koge 20 minutter før de kan spises.
- Rør i retten undervejs, så den ikke brænder fast.
- Smag til sidst retten til med salt og peber.
- Server med kogte ris, fuldkorns-couscous, et godt stykke brød til eller spis den som den er med en god klat creme fraiche og et drys forårsløg.