x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Hjemmelavet shawarma

GYLDENDAL | 1. maj 2019

Hvem kender ikke at have stået på en grillbar på vejen hjem fra byen og spist en dejlig og velsmagende shawarma? 

Det er faktisk ikke så svært at lave det selv – det kræver dog lidt tålmodighed i forhold til at kødet skal marinere i minimum 12 timer.

Vi har opskriften fra bogen: “Sund junk food“, hvor forfatteren Katrine Tuborgh siger følgende om retten:

“Jeg har afprøvet denne opskrift på teenage-shawarmaelskere, og den er godkendt. Hvis man har muligheden, vil jeg jeg anbefale at stege kødet på en grill. Den røgede smag i kombination med alle de skønne, dybe krydderier er superlækker. Kødet skal gerne marinere ½-1 døgn og mindst 2 timer.”


Hjemmelavet shawarma

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 12 timer 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 4 Portioner
Forfatter: Gyldendal

Ingredienser

  • 1 deciliter Kokosmælk Den faste del, eller 1 dl græsk fed yoghurt
  • 1 tsk. Spidskommen
  • 1 tsk. Muskatnød Reven
  • 0.5 tsk. Cayennepeber Kan udelades
  • 1 tsk. Oregano Eller timian. Tørret
  • 1 tsk. Paprika
  • Koriander Stødt. 1/2-1 tsk.
  • 0.5 tsk. Kanel
  • 2 clove Hvidløg Finthakket
  • 1 stk. Løg Finthakket
  • 1 spsk. Olivenolie
  • 2 tsk. Havsalt
  • Peber Efter behov
  • 2 spsk. Citronsaft
  • 2 spsk. Appelsinsaft
  • 1 tsk. Citronskal Fintrevet
  • 1 tsk. Appelsinskal Fintrevet
  • 1 kilogram Lammekølle Fedtmarmoreret kød i meget tynde strimler – jeg bruger ofte udbenet lammekølle

Sådan gør du

  • Bland og rør alle ingredienser til marinaden i en stor skål, og læg lammekødet i den.
    Massér marinaden godt ind i kødet, og lad det herefter hvile 12-24 timer.
    Man kan sagtens nøjes med kortere hviletid, dog minimum 2 timer.
    Smagen bliver naturligvis kraftigst med længst mulig hviletid.
    Tænd op i grillen, når kødet er marineret, og grill det, til det er mørt og saftigt, alt efter størrelse, udskæring og type.
    Kødet kan også grilles i ovnen.
    Husk at holde øje med det hele tiden.
    Spis kødet i pitabrød med frisk icebergsalat, agurkeskiver, tomater, hvidløgsmayo og chiliolie.

Om forfatteren


Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk

Sund junk food

Vi har opskriften fra: "Sund junk food".