ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Gâteau Marcel

MUUSMANN FORLAG | 11. februar 2019
Michel Michauds originale chokoladekage. Med bare få ingredienser fås en lækker og dejlig kage med en blanding af bagt og ubagt chokolademousse.

Gâteau Marcel – Michel Michauds “verdensberømte” chokoladekage her i Danmark.

Med bare få ingredienser fås en lækker og dejlig kage med en blanding af bagt og ubagt chokolademousse.

Kagen bliver kun bedre af at stå til dagen efter og den er yderst fryseegnet

Opskriften stammer fra bogen: “Smagens Mester“.


Gâteau Marcel

Michel Michauds originale chokoladekage. Med bare få ingredienser fås en lækker og dejlig kage med en blanding af bagt og ubagt chokolademousse.
3 fra 3 stemmer
Udskriv Pin
Ret: Bagning, Dessert, Sødt
Køkken: Dansk, Fransk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Antal: 8 personer
Forfatter: Muusmann Forlag

Grej

Ingredienser

  • 140 gram Mørk chokolade Valrhona Guanaja 70 % chokolade*
  • 140 gram Smør
  • 140 gram Sukker
  • 5 stk. Æggeblommer
  • 7 stk. æggehvider

Pynt

  • Kakao pulver
  • 10 gram Flormelis
  • 60 gram Mørk chokolade Valrhona

Sådan gør du

  • Smelt chokoladen over vandbad ved svag varme.
  • Tilsæt smør og 80 g sukker.
  • Rør i massen en gang imellem, til den er smeltet.
  • Tag skålen af vandbadet.
  • Tilsæt æggeblommerne én ad gangen og bland chokolademassen godt til ensartet konsistens.
  • Pisk æggehviderne luftige i en anden skål, tilsæt resten af sukkeret og pisk hviderne stive.
  • Vend æggehviderne i chokolademassen og bland godt uden at piske.
  • Fór de 2 springforme** med bagepapir – eller smør med blødt smør og drys dem med sukker.
  • Fordel ¾ af chokolademoussen i formene og stil resten på køl.
  • Bag kagerne i ca. 40 minutter ved 170° varmluft.
  • Tag dem ud og lad dem køle af.
  • Sæt kagerne over på serveringsfade og fordel den kolde chokolademousse ud over hulrummet i kagerne.
  • Bland flormelis og kakaopulver og sigt det over kagerne lige før servering.

Noter

*Valrhona-chokolade: Alternativt Valrhona Manjari 64 %, der er en lidt mildere og mere frugtig chokolade.
**2 runde springforme: 14 cm i diameter x 5 cm i højden

Om forfatteren


Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.

Som læser hos GastroFun får du en eksklusiv rabat på bogen "Smagens Mester", hvorfra denne opskrift stammer:

Brug rabatkoden: gastrofun - så får du 20 % i rabat ved køb af bogen som du kan finde ved at følge dette link.