
Opskrift på frittata med spinat
Lækker opskrift på den italiensk æggekage/omelet. Vores udgave her er med spinat og radicchiosalat og bacon.
Vi har fået opskriften fra bogen: “Øl og mad“, hvor forfatterne siger følgende omkring opskriften:
“I STEDET FOR MIMOSA TIL BRUNCH kan man med fordel servere en øl. Her vil vi anbefale én af de særligt syrlige som æble eller høøl.
Det er en forfriskende drik, der også kan nydes før kl 12:00.”

Frittata med spinat
Ingredienser
FRITTATA
- 500 gram Spinat
- 1 stk. Forårsløg
- 1 stk. Chili Rød
- 150 gram Cherrytomater
- 1 spsk. Olivenolie
- 8 stk. Æg Økologiske
- Salt
- Peber Fra kværn
RADICCHIO
- 12-16 skiver Bacon
- 4 stk. Radicchio 4 små, eller ét stort hoved
- 1-2 tsk. Olivenolie
- 3-4 stk. Ærteskud
TILBEHØR
- 6 skiver Brød
- 1 spsk. Olivenolie
Sådan gør du
- Skyl spinat grundigt, og damp den i en gryde til den lige nøjagtigt falder sammen.
- Tag spinaten op af gryden, og dryp godt af.
- Steg baconskiver sprøde, og tag af panden.
- Skær radicchio ud i kvarte, og steg dem i lidt olivenolie og baconfedt fra panden, drys med salt og peber, anret sammen på et fad med ærteskud.
- Pensl brød med olivenolie, og steg et par minutter på hver side på den samme pande.
- Skær forårsløg i tynde skiver, hak chili fint, og skær tomaterne i halve.
- Pisk æg grundigt sammen, og tilsæt salt og peber.
- Sauter forårsløg og chili på panden i 2-3 minutter, tilsæt tomat, og lad det simre i nogle minutter.
- Tilføj de piskede æg og spinaten, skru ned for varmen, og vend roligt rundt i massen, til æggene begynder at sætte sig.
- Sluk for panden, lad det hvile nogle minutter, og server derefter med salat og bacon til.