
Opskrift på forårsruller i airfryer eller actifry
Efter at have oplevet den lækre måde at tilberede flæskesteg i en airfryer på, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at eksperimentere videre. Mit seneste køkkeneksperiment? Sprøde forårsruller i airfryer!
Jeg må indrømme, min skepsis over for airfryerens alsidighed er helt forsvundet efter dette forsøg.
jeg opdaget flere fordele ved at tilberede mad i en airfryer:
- Effektivt strømforbrug sammenlignet med en traditionel ovn
- Ideel til mindre portioner
- Den praktiske placering på køkkenbordet gør det let at overvåge madlavningen.
Det er ikke kun flæskesteg, der kommer ud perfekt; forårsruller i airfryeren er et must-try!

Forårsruller i Airfryer eller Actifry
Grej
Ingredienser
- 100 gram Hvidkål kan erstattes af andet kål, f.eks. spidskål eller rødkål. Finthakket
- 50 gram Gulerødder Skåret i tynde skiver – f.eks. julienne
- 50 gram Glasnudler blødgjort og hakket
- 2 stk. Forårsløg finthakket
- 1/2 stk. Chili f.eks. grøn – gerne i den milde ende. Kan erstattes af 1/2 tsk. chilipulver/flager
- 1 tsk. Sesamolie
- 200 gram Hakket oksekød kan erstattes af hakket kylling, hakket svinekød eller tofu
- 1 spsk. Olie smagsneutral
- 2 spsk. Soya
- 1 tsk. Østers sauce kan udelades
- 1 tsk. Hoisinsauce kan udelades
- Salt og Peber smag til – kan udelades hvis du bruger hoisinsauce og østerssauce
- 12 stk. Forårsrulledej hvis de er fra frost, så sør for at de er optøet
- 1 stk. Æg letpisket – til forsegling af forårsrullerne
Sådan gør du
- Snit alle grøntsagerne (gulerødder, forårsløg, chili og hvidkål) og kom dem på en pande med sesamolie ved middelhøj varme (8 ud af 14 på mit komfur)..
- De skal ikke tage farve, blot "falde" lidt sammen, det tager et par minutter.
- Tag grøntsagerne af og kom dem i en skål.
- Skru op på høj varme (12 ud af 14 på mit komfur).
- Kom olie på panden og steg kødet ved høj varme.
- Lad det stege et par minutter så det meste af væsken fordamper.
- Tilsæt soya. østersauce og hoisinsauce. Har du ikke østersauce og hoisinsauce, så tilsæt salt, peber og evt. lidt eddike.
- Tag kødet af panden og vend det over i skålen med grøntsagerne.
- Bland det hele godt sammen.
- Lad det køle let af.
- Forvarm airfryeren til 200 grader.
- Pisk ægget i en lille skål for sig selv.
- Placer en passende mængde fyld på hvert stykke forårsrulledej. Fold siderne indover og rul stramt op. Brug det piskede æg til at forsegle enden af forårsrullen.
- Placer forårsrullerne i airfryeren uden at de rører ved hinanden.
- Pensl forårsrullerne med en smule olie for ekstra sprødhed.
- Tilbered forårsrullerne ved 200 grader i 10-15 minutter, eller indtil de er gyldenbrune og sprøde, vend dem halvvejs igennem tilberedningstiden.
- Server varme med dit foretrukne dip.