Opskrift på cacio e pepe (italiensk pastaret)
Lynhurtig og lækker italiensk ret: Cacio e Pepe.
Denne dejlige ret kan laves på under 15 minutter og består “kun” af spaghetti, parmesan, olivenolie og sorte peberkorn.
Cacio e pepe (italiensk pastaret)
Ingredienser
- 200 gram Spaghetti
- 2.5 liter Vand
- 25 gram Salt
- 15 stk. Peberkorn
- 100 gram Parmesan
- Smør
- Olivenolie
Sådan gør du
- Bring vandet med salt i kog. Kom pastaen i og kog i cirka 60 % af pakkens anviste kogetid. Hos os var det 6 ud af 11 minutter.
- Kom smør og peberkorn i en sauterpande.
- Steg det ved middelvarme.
- Riv parmesanen på et rivejern.
- Kom pastaen direkte fra gryden og over i sauterpanden, så der kommer lidt væske med. Væsken er med til at jævne saucen.
- Tilsæt parmesan og kog pastaen færdig mens der røres rundt.
- Anret pastaen og riv lidt mere parmesan henover samt stænk den med en smule olivenolie.
- Krydr evt. med salt og peber og server straks.