x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Butternutsquashsuppe

MUUSMANN FORLAG | 20. februar 2019
Serveret med fritteret salvie og brød med pesto

Lækker og enkel opskrift på en butternutsquashsuppe med meget få ingredienser. Den lækre suppe serveres med et sprødt element i form af fritterede salvieblade og ristet brød med en hjemmelavet pesto.

Retten er næsten kødfri og ønsker man den 100 % vegetarisk, skal kyllingebouillonen blot erstattes med grøntsagsbouillon. 

Opskriften stammer fra bogen: “Sundt fedt”.


Butternutsquashsuppe

Serveret med fritteret salvie og brød med pesto
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Antal: 2 Portioner
Forfatter: Muusmann Forlag

Ingredienser

Butternutsquashsuppe

  • 1 stk. Løg F.eks. zittauerløg
  • 1 clove Hvidløg
  • 1 spsk. Olivenolie Ekstra jomfruolivenolie
  • 300 gram Squash Tern af skrællet og afkernet butternutsquash, alternativt hokkaido
  • 4 deciliter Bouillon Kyllinge- og grøntsagsbouillon
  • 4 deciliter Mælk Lun
  • 1 spsk. Rapsolie Koldpresset
  • Havsalt
  • Peber Friskkværnet
  • Frisk ingefær Revet

Fritteret salvie

  • 4 stk. Salvieblade
  • Olivenolie Ekstra jomfruolivenolie

Brød med pesto

  • 6 loaf Brød
  • 3 spsk. Pesto

Pesto

  • Bredbladet persille 2 håndfulde
  • 1 deciliter Olivenolie Ekstra jomfruolivenolie
  • 3 spsk. Græskarkerner
  • 2 deciliter ost Fintrevet. Vesterhavsost, Ravost eller anden nordisk hård ost.
  • Citron
  • Havsalt
  • Peber Fra kværn

Sådan gør du

Suppe

  • Skær de to slags løg i tern og steg disse bløde og blanke i olivenolie.
    Kom butternutsquash ved og vend godt.
    Spæd med bouillon og lad det simre i 15 minutter.
    Spæd med lun mælk og rapsolie og blend suppen.
    Smag den til med salt, peber og ingefær.
     

Pesto

  • Kør alle ingredienserne i blenderen og smag til med citron, salt og peber.
     

Brød

  • Rist de 6 skiver brød og smør dem hver med en halv spiseskefuld pesto.
     

Fritteret salvieblade

  • Steg salviebladene i olivenolie, læg dem på fedtsugende papir og giv dem et drys salt.
     

Servering

  • Top suppen med salvie ved servering.

Noter

Næringsindhold pr. person:
∙ Energi: 477 kcal
∙ Protein: 17,7 g
∙ Fedt: 27,8 g
∙ Kulhydrat: 42,1 g
∙ Kostfibre: 4,8 g

Om forfatteren


Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.

Som læser hos GastroFun får du en eksklusiv rabat på bogen "Sundt fedt", hvorfra denne opskrift stammer:

Brug rabatkoden: gastrofun - så får du 20 % i rabat ved køb af bogen som du kan finde ved at følge dette link