
Opskrift på butter chicken
Har du været på en indisk restaurant, har du med garanti stiftet bekendtskab med den klassiske, indiske ret butter chiken.
Retten er blevet et stort hit også uden for sit hjemland, og har man først smagt den, er det ikke svært at forstå hvorfor: den smager ganske simpelt vidunderligt! Den er nem al lave, og de mange krydderier giver retten smag og fylde, mens yoghurten i marinaden sørger for, at den ikke bliver for stærk.
Server med kogte basmatiris, naanbrød og en lækker, sprød salat.

Butter chicken
Ingredienser
- 1 deciliter Yoghurt naturel
- 2 tsk. Chiliflager
- 3 stk. Kardemomme hele kapsler, stødt - alternativt kan du bruge 1 tsk. stødt kardemomme.
- 0.5 tsk. Nelliker stødt
- 1 spsk. Garam Masala
- 2 tsk. Spidskommen
- 1 stk. Løg
- 2 fed Hvidløg
- 1 spsk. Frisk ingefær fintrevet
- 1.5 tsk. Gurkemeje
- 1 dåse Tomater flåede og hakkede
- 500 gram Kyllingebryst
- 50 gram Smør
- 2 spsk. Olie
- 1 deciliter Fløde
- Krydderier salt og peber
- 1 bundt Koriander hakket
Sådan gør du
- Skær kyllingebrysterne i tern og læg dem i en skål.
- Hæld yoghurt, chiliflager, nellike, spidskommen, kardemomme, gurkemeje, revet ingefær, garam masala, knust hvidløg og flåede tomater i en blender.
- Blend ingredienserne sammen til en glat og lind sovs uden klumper.
- Hæld yoghurtsovsen over kyllingen, dæk skålen til og lad det trække på køl i minimum 1 time (gerne 2-3 timer eller natten over).
- Varm olien op i en sauterpande.
- Når olien er varm, tilsættes smørret.
- Sauter løgene, til de er klare.
- Tilsæt kylling og yoghurtsovs samt fløde.
- Lad retten simre ved svag varme i 35 minutter.
- Lige inden servering drysses retten med frisk koriander.
- Spis butterchicken med kogte basmatiris, naanbrød og en sprød salat.