Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Brombær crumble med nødder og saltkaramel

Thomas NielsenThomas Tranegaard Nielsen
   

Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært i GastroFuns TV-køkken, samt medejer og del af redaktionen her på siden. Du kan også se ham i MasterChef 2021.

13. august 2018
Brombær og sensommer hører sammen! En lækker crumbledej, der bages sprød i ovnen. Du slipper for at ælte sammen og rulle ud, hvilket også betyder, at kagen kan bikses sammen i løbet af ganske kort tid.   

Opskrift på brombær crumble med nødder og saltkaramel

Brombær og sensommer hører sammen!

Måske har du selv brombær i haven, hvis ikke, kan du heldigvis få frosne brombær i supermarkedet. I denne opskrift dækker vi bærrene med en lækker crumbledej, der bages sprød i ovnen. Denne type dej er perfekt til dem, der kan lide det let, da dejen bare smuldres sammen og fordeles tilfældigt over fyldet. Du slipper altså for at ælte sammen og rulle ud, hvilket også betyder, at kagen kan bikses sammen i løbet af ganske kort tid.


Antal: 4 personer

Brombær crumble med nødder og saltkaramel

Brombær og sensommer hører sammen! En lækker crumbledej, der bages sprød i ovnen. Du slipper for at ælte sammen og rulle ud, hvilket også betyder, at kagen kan bikses sammen i løbet af ganske kort tid.   
Forfatter: Thomas Tranegaard Nielsen
Ret: Bagning, Sødt
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 35 minutter

Ingredienser

Brombærfyld

  • 500 gram Brombær friske eller frosne
  • 70 gram Rørsukker
  • 1 stk. Vaniljestang
  • 1 spsk. Vaniljesukker eller hjemmelavet vaniljeekstrakt
  • 2 spsk. Karamelsauce saltkaramelsauce

Crumbledej

  • 125 gram Hvedemel
  • 75 gram Rørsukker
  • 150 gram Smør koldt
  • 50 gram Mandler
  • 50 gram Cashewnødder
  • 50 gram Hvid chokolade
  • 100 gram Havregryn

Cremefraichesauce:

  • 2.5 deciliter Creme Fraiche
  • 1 spsk. Vaniljesukker
  • 0.5 stk. Citron revet skal

Sådan gør du

Brombærfyld:

  • Skyl og tør brombærrene og vend dem med rørsukker og vanilje.
  • Bruger du frosne brombær, hældes de bare direkte i fadet.
  • Hæld bær/sukkerblandingen i et ildfast fad (cirka 20x30 centimeter).
  • Placer hist og her klatter af saltkaramel ud over bærrene.

Crumbledej

  • Bland mel og sukker i en skål.
  • Tilsæt koldt smør i små klumper og brug fingrene til at dejen mase melet ind i smørret. 
  • Tilsæt hakkede mandler, cashewnødder og hvid chokolade og rør sammen.
  • Tilsæt til sidst havregrynene og bland det hele godt sammen. 
  • Fordel dejen ud over bærrene.
  • Bag kagen midt i ovnen ved 200 grader i cirka  35 minutter.
  • Overfladen skal være smukt gylden og sprød. Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle.  

Cremefraichesauce:

  • Rør cremefraiche, vaniljesukker og revet citronskal sammen i en lille skål.  

Servering:

  • Server Cremefraichesaucen som tilbehør til kagen. Kagen kan serveres enten lun eller kold alt efter smag.  

Noter

Tip: du kan erstatte brombær med blåbær.