
Opskrift på madroulade med spicy oksekød, grønt og avocadocreme
Madroulade; et fænomen der efterhånden har været kendt nogle år, men som jeg altså først stiftede bekendtskab med – og afprøvede for nylig… Ikke desto mindre en virkelig skøn ret med utrolig mange muligheder!
Dejen består af en æggemasse med revet ost, lidt mel og evt krydderier – super simpelt. Indeni er fyld af kød og grøntsager efter smag. Min udgave blev med spicy oksekød, iceberg, friske tomater, agurk og avocadocreme
Tilpas snasket, smagfuldt, simpelt og lækkert.

Madroulade med spicy oksekød, grønt og avocadocreme
Grej
Ingredienser
Dej
- 400 gram Skyr naturel eller græsk yoghurt
- 5 stk. Æg
- 175 gram Revet ost
- 1 tsk. Salt
- 1 spsk. Rugmel
Fyld
- 400 gram Hakket oksekød
- 2 fed Hvidløg hakket
- 1 stk. Løg hakket
- 1 stk. Chili finthakket, uden kerner
- 1 tsk. Paprika
- 1 tsk. Basilkum tørret
- Salt og Peber
Desuden
- 1/4 stk. Iceberg salat fintsnittet
- 3 stk. Tomater små tern
- 1(3 stk. Agurk små tern
Avocadocreme
- 1 stk. Avocado moden
- 1,5 spsk. Creme fraiche
- 1 tsk. Citronsaft
- Salt og Peber
Sådan gør du
Dej
- Pisk alle ingredienserne godt sammen og hæld ud på en bageplade med bagepapir.
- Bag 25 min i en forvarmet ovn ved 200 grader.
Fyld
- Svits løg og hvidløg et par min.
- Tilsæt oksekødet og lad brune. Tilsæt også chili og krydderier og steg med et par min.
- Snit salat og skær tomat og agurk i tern
Avocadocreme
- Mos avocadoen og rør sammen med øvrige ingredienser, smag til med salt og peber.
- Tag dejen ud af ovnen, smør avocadocreme på den og fordel øvrigt fyld ovenpå. Rul dejen sammen, så du får en roulade og servér