Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Forårsruller i Airfryer eller Actifry

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

21. februar 2024
Opdag hemmeligheden bag sprøde og lækre forårsruller lavet i airfryer. Denne nemme opskrift giver dig den perfekte snack eller tilbehør, med minimalt strømforbrug og maksimal smag. Læs mere for en skridt-for-skridt guide til sprøde forårsruller, der er ideelle til enhver lejlighed.
Forårsuller

Opskrift på forårsruller i airfryer eller actifry

Efter at have oplevet den lækre måde at tilberede flæskesteg i en airfryer på, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at eksperimentere videre. Mit seneste køkkeneksperiment? Sprøde forårsruller i airfryer!

Jeg må indrømme, min skepsis over for airfryerens alsidighed er helt forsvundet efter dette forsøg.

jeg opdaget flere fordele ved at tilberede mad i en airfryer:

  • Effektivt strømforbrug sammenlignet med en traditionel ovn
  • Ideel til mindre portioner
  • Den praktiske placering på køkkenbordet gør det let at overvåge madlavningen.

Det er ikke kun flæskesteg, der kommer ud perfekt; forårsruller i airfryeren er et must-try!

Forårsuller
Servings: 4 personer

Forårsruller i Airfryer eller Actifry

Opdag hemmeligheden bag sprøde og lækre forårsruller lavet i airfryer. Denne nemme opskrift giver dig den perfekte snack eller tilbehør, med minimalt strømforbrug og maksimal smag. Læs mere for en skridt-for-skridt guide til sprøde forårsruller, der er ideelle til enhver lejlighed.
Author: Per Asmussen
Ret: Hovedret, Snack
Køkken: Asiatisk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 15 minutter

Ingredienser

  • 100 gram Hvidkål kan erstattes af andet kål, f.eks. spidskål eller rødkål. Finthakket
  • 50 gram Gulerødder Skåret i tynde skiver – f.eks. julienne
  • 50 gram Glasnudler blødgjort og hakket
  • 2 stk. Forårsløg finthakket
  • 1/2 stk. Chili f.eks. grøn – gerne i den milde ende. Kan erstattes af 1/2 tsk. chilipulver/flager
  • 1 tsk. Sesamolie
  • 200 gram Hakket oksekød kan erstattes af hakket kylling, hakket svinekød eller tofu
  • 1 spsk. Olie smagsneutral
  • 2 spsk. Soya
  • 1 tsk. Østers sauce kan udelades
  • 1 tsk. Hoisinsauce kan udelades
  • Salt og Peber smag til – kan udelades hvis du bruger hoisinsauce og østerssauce
  • 12 stk. Forårsrulledej hvis de er fra frost, så sør for at de er optøet
  • 1 stk. Æg letpisket – til forsegling af forårsrullerne

Sådan gør du

  • Snit alle grøntsagerne (gulerødder, forårsløg, chili og hvidkål) og kom dem på en pande med sesamolie ved middelhøj varme (8 ud af 14 på mit komfur)..
  • De skal ikke tage farve, blot "falde" lidt sammen, det tager et par minutter.
  • Tag grøntsagerne af og kom dem i en skål.
  • Skru op på høj varme (12 ud af 14 på mit komfur).
  • Kom olie på panden og steg kødet ved høj varme.
  • Lad det stege et par minutter så det meste af væsken fordamper.
  • Tilsæt soya. østersauce og hoisinsauce. Har du ikke østersauce og hoisinsauce, så tilsæt salt, peber og evt. lidt eddike.
  • Tag kødet af panden og vend det over i skålen med grøntsagerne.
  • Bland det hele godt sammen.
  • Lad det køle let af.
  • Forvarm airfryeren til 200 grader.
  • Pisk ægget i en lille skål for sig selv.
  • Placer en passende mængde fyld på hvert stykke forårsrulledej. Fold siderne indover og rul stramt op. Brug det piskede æg til at forsegle enden af forårsrullen.
  • Placer forårsrullerne i airfryeren uden at de rører ved hinanden.
  • Pensl forårsrullerne med en smule olie for ekstra sprødhed.
  • Tilbered forårsrullerne ved 200 grader i 10-15 minutter, eller indtil de er gyldenbrune og sprøde, vend dem halvvejs igennem tilberedningstiden.
  • Server varme med dit foretrukne dip.

Noter

Denne opskrift på forårsruller i airfryer er ikke kun en nem måde at tilberede en lækker snack eller forret, men også en fantastisk måde at spare på strømforbruget, mens du nyder madlavningen hjemme.