
Opskrift på kikærtesalat med tomater, skinke og parmesan
Fyldig, mættende og lækker!
Denne måltidssalat er god til både frokost og aften; fyldt med ristede kikærter, friske tomater, peberfrugt, soltørrede tomater, sprødt parmaskinke og parmesan på toppen – bare lige i øjet!
Sund og mættende, nem at lave og genial til frokost madpakken i morgen, hvis der er rester.
Salaten smagte skønt sådan her! Men tror også den ville være god med feta eller mozzarella i.

Kikærtesalat med tomater, skinke og parmesan
Ingredienser
- 1 dåse Kikærter
- 2 spsk. Olivenolie
- 1 tsk. Salt friskkværnet
- 0.5 tsk. Peber
- 1 tsk. Basilikum stødt
- 1 knivspids Chili stødt
- 100 gram Parmaskinke
- 150 gram Cherrytomater
- 50 gram Soltørrede tomater
- 2 håndfulde salat blandet salat
Sådan gør du
- Dræn kikærterne for vand.
- Put olie og krydderier på en pande og varm godt op - tilføj de afdryppede kikærter til panden og steg 5-6 minutter til de er let gyldne.
- Tag af panden.
- Sprødsteg skinken på panden.
- Skær tomater og soltørrede tomater i tern, vend dem sammen med kikærter og salat.
- Anret på tallerkner og top med skinke og revet parmesan.