Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Vaniljestjerner

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

8. december 2018
Nemme og hurtige vaniljestjerner

Opskrift på vaniljestjerner

Elsker du også de lækre og sprøde vaniljekranse, men er også træt af at gøre kødhakkeren ren, hver gang.

Så kig med her og lige som mig, hold kødhakkeren i skabet, og find jeres ynglings udstikker frem.

Vi elsker vaniljekranse og her i huset bliver de lavet både på kødhakkeren og udstikker. og de bliver alle spist inden julen er omme. 


Antal: 80 stk

Vaniljestjerner

Nemme og hurtige vaniljestjerner
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter

Ingredienser

  • 100 gram Mandelmel eller fint hakkede mandler
  • 125 gram Sukker
  • 250 gram Hvedemel
  • 200 gram Margarine eller smør, stuetemperatur
  • 1 Æggeblomme
  • 1 Vaniljestang eller 2 tsk. vaniljesukker

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
    Flæk vaniljestangen og mas kornene ud i lidt sukker.
    Kom mel, sukker, vanilje, mandelmel og blødt smør op i en røreskål og røre dejen godt sammen.
    Sammel dejen med en æggeblomme.
    Når dejen er samlet, er den klar til at blive rullet ud på et meldrysset bord. Tykkelse skal være på cirka 1-1,5 centimeter.
    Udstik dejen til stjerner (eller den form du ønsker) og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
    Sørg for at der er lidt afstand imellem kagerne, så de ikke bages sammen.
    Bag kagerne i 6-10 minutter, ved 180 grader varmluft og lad dem køle af på en bagerist, inden de pakkes i en lufttæt beholder.
    Vaniljestjerner

Noter

Har du ikke en udstikker kan du bruge et glas eller skære dem med en kniv.