x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Tarteletter

Per Asmussen | 31. oktober 2018

Intet er så dansk som tarteletter med høns i asparges, og selv om retten nok ikke længere er obligatorisk som forret ved enhver sammenkomst, smager den stadig lige dejligt. 

Vi har her brugt resterne fra en god suppehøne og asparges fra dåse. Sidstnævnte findes i glimrende udgaver i ethvert supermarked, så her er der ingen grund til at købe dyre importerede asparges, der udenfor sæsonen alligevel smager af meget lidt. Brug endelig væden fra de henkogte asparges, da der er masser af smag deri.

Bevæbnet med denne opskrift er du klar til at kaste dig ud i tarteletkunsten – det vil med garanti vække glæde hos dem, du serverer rette for.


Redaktion: Se vores opskrift med tarteletter med kylling og sprødt skind her.

Tarteletter

No ratings yet
Udskriv Pin
Keyword: Danmark, Dansk mad, Kylling, kyllingeskrog, Mormormad, Tarteletter
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 4 Portioner
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

  • 500 gram Kyllingekød fra en kogt kylling eller suppehøne
  • 2 deciliter Hønsefond eller suppe fra hønen
  • 2 deciliter Sødmælk
  • 1 deciliter Fløde
  • 2 can Asparges hvide
  • 65 gram Smør
  • 4 spsk. Hvedemel
  • Krydderier salt og peber
  • Citronsaft
  • Æbleeddike
  • 1 bunch Bredbladet persille hakket
  • 1 package tarteletter

Sådan gør du

  • Pluk kødet af kyllingen og skær det ud i mundrette bidder.
    Hæld væden fra de hvide asparges og skær ligeledes dem i mundrette bidder - husk at gemme aspargesvæden.
    Smelt smørret i en gryde ved middel varme. 
    Tilsæt mel og pisk sammen med et piskeris, til smørret har opsuget melet.
    Hæld væden fra aspargesene i gryden, mens du pisker kraftigt. 
    Tilsæt hønsefonden lidt ad gangen og pisk, til du har en jævn sovs uden klumper.
    Mælken tilsættes lidt ad gangen, til du har den ønskede konsistens - det skal minde mere om en stuvning end en sauce.
    Når saucen har den ønskede konsistens, tilsættes asparges- og kyllingekød. Rør forsigtigt, så aspargesene ikke går for meget i stykker.
    Smag til med salt, peber, eddike og citronsaft og eventuelt lidt mere aspargesvand.
    Lun tarteletterne efter pakkens anvisning og kom fyldet i tarteletterne.
    Pynt med hakket persille og server straks. 
    Tarteletter
    Tarteletter
    Tarteletter

Om forfatteren