x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Tartar Sauce

PER ASMUSSEN | 26. marts 2021

Denne lækre sauce tartare er et godt modspil til friterede skaldyr, rejer, fisk og fish ‘n’ chips.

Opskriften er simpel og nem at lave. 

Saucen er kold og kan bruges til mange ting, men friturestegt fiskefilet, fish n’ chips eller som en kold sauce til en grillaften, der rammer den plet.

Det minder lidt om remoulade i konsistensen og jeg må indrømme at jeg i mange år ikke kunne lide det. Nok mest fordi der var cornichoner i, som jeg ikke kunne udstå. I dag elsker jeg saucen, som jeg tit bruger.

Sauce Tartare


Tartar Sauce

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 1 time
Antal: 4 personer
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

  • 2 deciliter Mayonaise Hjemmerørt eller Miracel Whip
  • 3 spsk. Creme Fraiche
  • 0.5 tsk. Dijonsennep
  • 3 spsk. Kapers hakket
  • 3 spsk. Cornichoner hakket
  • 0.5 stk. Skalotteløg finthakket, brug et almindelig løg hvis du ikke har skalotte
  • 1 spsk. Purløg finthakket
  • 1 spsk. Persille finthakket
  • Krydderier Salt og peber
  • Citronsaft

Sådan gør du

  • Jeg plejer at røre min egen mayonnaise selv. Jeg synes at købeudgaverne typisk er lidt for søde. Jeg bruger typisk den her stavblendermayonnaiseopskrift, dog uden cayennepeber. Da der er sennep i min mayo, kommer jeg ikke sennep i min sauce tartare.
    Rør mayonnaise og creme fraichen sammen i en skål. Tilsæt sennep.
    Hak alle ingredienser fint og kom dem i blandingen.
    Smag til med salt, peber og citronsaft.
    Sauce Tartare
     

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.