x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Tandooribagt blomkål

GYLDENDAL | 6. maj 2020

Tandooribagt blomkål med chaat, korianderyoghurt og fladbrød.

Vi har opskriften fra bogen: “Grill grønt“, hvor forfatteren Nikolaj Juel skriver følgende om opskriften:

“Som barn var jeg ikke en stor fan af blomkål. Det har ændret sig med årene, bl.a. fordi jeg fandt ud af, hvor meget det ydmyge blomkål i virkeligheden kan. Du får radikalt forskellige
smagsoplevelser, om du koger, steger, griller, braiserer eller bager blomkål. Så det er i min verden en super spændende grøntsag at arbejde med. 

Her har jeg marineret blomkål i en tandoori-marinade og bagt det ved indirekte varme på grillen. Yummi! Servér de bagte blomkål med en fantastisk, aromatisk chaat, som er en indisk salat, og med korianderyoghurt.”

 


Tandooribagt blomkål

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Gyldendal

Ingredienser

Tandoori blomkål

  • 4 spsk. Græsk Yoghurt
  • 1 tsk. Spidskommen hel
  • 1 tsk. Korianderfrø
  • 2 clove Hvidløg revet på et fint rivejern
  • Frisk ingefær 3 cm - revet på et fint rivejern
  • 0.5 stk. Chili rød - finthakket uden kerner
  • 0.5 stk. Citron saften
  • Salt og peber

Chaat

  • 1 can Kikærter drænet og skyllet grundigt
  • 200 gram Cherrytomater modne
  • 0.5 stk. Rødløg
  • Koriander 1 håndfuld - finthakket
  • Mynte 1 håndfuld - finthakket
  • 1 stk. Lime
  • Salt og peber
  • 1 tsk. Kardemomme frø
  • 1 tsk. Fennikelfrø
  • 1 tsk. Korianderfrø
  • 0.5 tsk. Sennepsfrø
  • 2 stk. Hele nelliker
  • 0.25 tsk. Kanel
  • 0.25 tsk. Gurkemeje
  • 0.25 tsk. Chilipulver

Mynteyoghurt

  • 250 milliliter Græsk Yoghurt
  • Mynte et lille bundt
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Stød krydderierne i en morter, og kom dem i en skål med alle de andre ingredienser.
    Rør godt rundt, så det hele er blandet.
    Fordel marinaden på de to blomkål.
    Sørg for, at marinaden kommer ind i alle afkroge af dit blomkål, så alt er dækket.
    Krydr med salt og peber, og kom dem i et ovnfast fad.
    Placer på en indirekte grill, og luk låget.
    Bag i 35-40 minutter, eller til du let kan prikke igennem stilken med en kødnål.
     
    Stød alle krydderierne i en morter, og sæt til side.
     
    Skær tomaterne i kvarte, og skær løget i tynde skiver.
    Kom kikærterne i en skål med tomater og løg.
    Tilsat en god teskefuld af krydderiblandingen, et knips salt og saften af en lime.
    Derefter tilsættes hakket mynte og koriander, og der blandes godt.
    Smag til med salt og ekstra limejuice.
     
    Pluk myntebladene, og hak dem fint.
    Kom dem i en skål med yoghurt, og krydr med salt og peber.
    Skær blomkålshovederne i både, og server med chaat og mynteyoghurt.

Om forfatteren


Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk

Grill grønt

Opskriften stammer fra bogen: Grill Grønt