Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Talkage til hestepigen

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

15. august 2019

Opskrift på talkage til hestepigen

Det er hamrende populært at servere flotte talkager til både fødselsdage, jubilæer og flere andre festlige lejligheder.

Jeg bagte denne dekorative nitalskage til Leah, der er utroligt glad for heste – og hendes hobby skulle naturligvis afspejles i fødselsdagsfesten! Den har en del elementer og ser måske lidt kompliceret ud, men ved hjælp af lidt simpelt udstyr er det slet ikke svært at lave sin egen 9-tal-lagkage – det kræver blot tid og tålmodighed 😉

Talkage til hestepigen

Og så er det 100% umagen værd! Den begejstring, der simpelthen står malet udover ansigtet på den overraskede og stolte fødselar, bekræfter gang på gang, hvor megen glæde bagværk rent faktisk kan sprede – både blandt børn og voksne.

Denne 9-talskage er en lagkage med 2 lag af browniebunde, der begge er bagt i en springform på Ø24 centimeter og en udstikker på Ø5 centimeter i midten. Jeg har kun en enkelt springform i den størrelse, så jeg måtte bage dem over to omgange.

Talkage til hestepigen

Lag af frugtig, lyserød hindbærmousse og hvid chokoladeganache med grøn pastafarve komplementerer på bedste vis den dybe chokoladesmag fra de svampede browniebunde.

Til sidst er talkagen festligt pyntet med spiselige medaljer og hestesko lavet af modelleringschokolade samt chokoladefyldte vaffelrør rundt i kanten.

– og så smagte den vanvittigt lækkert!


Antal: 1 kage

Talkage til hestepigen

Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time

Ingredienser

Browniebunde

  • 0.5 kilogram Smør
  • 300 gram Mørk chokolade du kan også sagtens bruge mælkechokolade
  • 8 Æg
  • 0.5 kilogram Sukker
  • 300 gram Hvedemel
  • 2.25 deciliter Kakao pulver
  • 2 tsk. Havsalt

Fyld

  • Hindbærmousse
  • Chokoladeganache

Pynt

  • Modelleringschokolade
  • 24 Vaffelrør jeg brugte Bolero cocoa wafer sticks

Sådan gør du

Browniebunde

    1. Tag et skærebræt og start med at hakke chokoladen fint.
    2. Tag herefter en gryde og hæld den hakkede chokolade heri.
    3. Tilføj også smør.
    4. Smelt chokolade og smør, mens du rører i det.​​​​Black Magic Talkage
    5. Fortsæt med at røre rundt indtil alle klumper er rørt ud.
    6. Tag gryden af varmen og lad blandingen køle lidt af.
    7. Mens det afkøler, forvarmer du ovnen på 170 grader almindelig ovn.
    8. Tag en skål og slå æggene ud heri.
    9. Tilsæt sukker.
    10. Tag en elpisker og pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.
    11. Hvedemel og kakaopulver sigtes ned oveni æggesnapsen.
    12. Tilføj havsaltet.
    13. Vend det stille og roligt sammen. Massen skal være helt ensartet.
    14. Den afkølede chokolade-/smørblanding tilføjes til browniemassen.
    15. Kom bagepapir i springformen. Du kan sagtens vælge at placere udstikkeren i midten af springformen allerede her for at undgå kagespildet. Jeg brugte først udstikkeren efter bagningen, da jeg gerne ville bruge brownieresterne til at lave en lækker chokoladeroulade på et andet tidspunkt.
    16. Hæld kun halvdelen af browniemassen i formen (der skal jo være til en brownie mere).
    17. Brownien sættes i den forvarmede ovn i nederste rille.
    18. Bag brownien i cirka en halv time. Tiden afhænger af din ovn, men 30-35 minutter burde gøre det.
    19. Tag brownien ud af ovnen.
    20. Lad den stå i springformen og køle af.
    21. Den afkølede brownie frigøres fra springformen og sættes til side til senere brug.Talkage til hestepigen
    22. Gentag hele processen fra punkt 15 og frem for at bage browniebund #2.
     

Samling og dekoration

    1. Tag først den ene brownie og udstik kagen i dens centrum.
    2. Tag herefter en stor kniv og flæk browniebunden på midten.Talkage til hestepigen
    3. Tag den ene af de to halve og skær den over på midten. Se billede.Talkage til hestepigen
    4. Placér browniebundene som vist herunder:Talkage til hestepigen
    5. Sprøjt hindbærmousse udover brownien. Se opskriften på hverdens bedste hindbærmousse her.Talkage til hestepigen
    6. Gentag udstikningen og halveringen på den sidste browniebund.
    7. Placér bundene ovenpå hindbærmoussen. Der vil være kagerester tilovers, og de skal naturligvis ikke gå til spilde! Hvis du kan dy dig og undlade at spise kageresterne med det samme (?), så skal du prøve at bruge dem til romkugler (se opskrift med krymmel og uden krymmel) eller en virkelig lækker hjemmelavet chokoladeroulade.Talkage til hestepigenTalkage til hestepigen
    8. Sprøjt grøn chokoladeganache ovenpå. Se opskriften på sådan en lige her.Talkage til hestepigen
    9. Sæt vaffelrør rundt i kanten af talkagen.Talkage til hestepigen
    10. Dekorér talkagen med modelleringschokoladen.Talkage til hestepigenTalkage til hestepigen
    11. Talkagen er nu klar til at blive præsenteret for fødselaren! 🙂
    Talkage til hestepigen