Hvid chokolade ganache

Hvid chokolade ganache

12 t, 15 min
3 min
1  kage
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Cremet og luftigt kageovertræk eller kagefyld. Vælg selv lige den farve du skal bruge! Kun fantasien sætter grænser. Pærenemt og ligetil.
Om opskriften
Beskrivelse

Når det kommer til chokolade, så diskriminerer jeg bestemt ikke! Mørk, lys eller hvid, de har allesammen deres berettigelse i forskellige situationer.

- men når man nu står og skal bruge en for eksempel græsgrøn chokolade ganache, så er det selvsagt, at hverken mørk eller lys chokolade kan være videre behjælpelige i dén sammenhæng.

Så skal der en hvid chokolade ganache på banen!

Chokolade ganache er noget, der kan løfte rigtig mange kager, fordi det bare smager dejligt med sin lækre, luftige konsistens. Derudover kan det også pynte helt gevaldigt, hvis ganachen eksempelvis sprøjtes ud med forskellige slags tyl, som jeg gjorde på denne black magic talkage for ikke så længe siden, eller hvis den blot smøres ud som overtræk på kager eller muffins.

Chokolade ganache kan laves i alle regnbuens farver, så det er kun fantasien, der sætter grænser.

Denne hvide chokolade ganache er farvet med grøn pastafarve, men du kan selvfølgelig bruge lige den farve, du selv ønsker. Chokolade ganachen kan du efterfølgende bruge til at overtrække en kage, eller du kan bruge den som et skønt, luftigt kagefyld.

Ingredienser
2 dl Fløde
200 g Hvid chokolade
  Pastafarve (efter eget ønske)
Vejledning
  1. Hak chokoladen i mindre stykker på et skærebræt.
  2. Kom den hakkede chokolade over i en skål.
  3. Hæld fløden i en gryde.
  4. Sæt gryden på komfuret og tænd for komfuret.
  5. Varm fløden op til lige under kogepunktet. Husk at røre i fløden undervejs for at undgå at det brænder på.
  6. Hæld straks den varme fløde over den hakkede hvide chokolade i skålen.
  7. Lad det stå i 2 minutter, inden du rører i det.
  8. Rør nu chokoladen ud i fløden.Hvid chokolade ganache
  9. Læg husholdningsfilm ovenpå ganachen, så der ikke kan opstå kondens på undersiden af filmen.
  10. Sæt ganachen på køl natten over eller i minimum 12 timer.
  11. Tag herefter den afkølede ganache ud af køleskabet.
  12. Pisk lidt i den kolde masse indtil skålen kan vendes på hoved uden at ganachen slipper skålen.
  13. Vend den ønskede farve i ganachen.Hvid chokolade ganache
  14. Ganachen er nu klar til brug.
Om forfatteren
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Bio
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier