Opskrift på syndig og lækker snickerskage
Den lækreste, mest syndige Snickerskage nogensinde med masser af lækker karamel, saltede peanuts og en silkeblød chokoladeganache!! ?
Server den meget gerne sammen med en god vanilje is.

Syndig og lækker snickerskage
Ingredienser
Bund:
- 185 gram Smør stuetemperatur
- 175 gram Sukker
- 3 stk. Æg
- 0.5 deciliter Mælk
- 250 gram Mel
- 0.5 tsk. Kardemomme
- 1.5 tsk. Bagepulver
- 250 gram Peanuts
Karamel
- 1 dåse Karamelliseret mælk dulche de leche
Chokoladeganache:
- 250 gram Mørk chokolade
- 0.5 deciliter Fløde
- 25 gram Smør
Pynt:
- Salted caramel crispearls
- Spiseligt guld
Sådan gør du
Bund:
- Pisk smør og sukker godt sammen og pisk herefter æg og mælk i. Pisk indtil massen er ensartet. Mel, kardemomme og bagepulver vendes derefter i dejen. Fordel dejen i en form beklædt med bagepapir (ca. 25 x 25 cm). Drys til sidst peanuts ud over dejen. Bag bunden i ovnen ved 175 grader i ca. 35 minutter.
Karamel:
- Fordel din dulche de leche ud over den helt afkølede kage og sæt den på frys imens du laver chokoladeganachen.
Chokoladeganache:
- Kom chokolade, fløde og smør i en gryde og smelt det over svag varme. Hæld ganachen ovenpå kagen og sæt den på køl i mindst en time eller på frys i 1/2 time før den skæres ud i små firkanter. Pynt med Salted caramel crispearls og spiseligt guld.