
Opskrift på svampede gulerodsboller
Disse boller er altid et hit herhjemme og ikke uden grund. Guleroden gør bollerne super svampede også dagene efter ???
Det er en opskrift jeg ofte bruger da bollerne kan bruges til så mange ting?
De kan bruges til sandwich, morgenboller eller som tilbehør til aftensmaden, mulighederne er uendelige ??
Jeg håber i har lyst til at prøve dem, i hvert fald kommer opskriften her.

Svampede gulerodsboller
Ingredienser
- 25 gram Gær
- 1 spsk. Honning
- 2 tsk. Salt
- 0.5 liter Lunken vand
- 400 gram Hvedemel
- 250 gram Grahamsmel
- 100 gram Solsikkekerner
- 25 gram Chiafrø
- 50 gram Smør
- 250 gram Revet gulerødder
- 1 stk. Æg
Sådan gør du
- Vand, gær og honning, kommes i en rørskål og røres sammen til gæren er opløst i vandet. Kom nu alle de andre ingredienser i undtagen gulerødderne. Massen røres nu sammen på lav hastighed indtil det er som en dej. Hastigheden sættes nu op og dejen køres i cirka 10 minutter. De revne gulerødder tilsættes nu og dejen røres i cirka 2 minutter. Lad dejen hæve i 1,5 time. Dejen hældes ud på et meldrysset bord. Dejen skæres ud til ønskede stykker, hvorefter de kommes på en bageplade. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter. Bollerne pensles nu med sammenpisket æg og drysses til sidst med solsikkekerner. Bollerne bages i ovnen på 225 grader i cirka 15 minutter. Lad herefter bollerne afkøle på en rist