
Opskrift på sukkerfri kage
Glutenfri, sukkerfri og laktosefri kage. Selvom kagen er fri for hvedemel, sukker, smør og mælk, så kan man sagtens få et godt resultat ud af det alligevel.
Jeg lavede denne kage til en dejlig veninde der er gluten- og laktoseallergiker. Det bliver bestemt ikke sidste gang at vi laver denne kage.
Jeg er ikke fan af dadler selv, men smagen af dem kommer ikke frem, så nu har jeg fundet en måde at spise dadler på.

Sukkerfri kage
Ingredienser
- 110 gram Mørk chokolade Minimum 75 % - jeg brugte 82 % til denne opskrift
- 100 gram Kokosolie
- 150 gram Dadler Udstenede og gerne bløde
- 1 deciliter Vand Cirka
- 3 stk. Æg
- 25 gram Kakao pulver
- 1 knivspids Salt God flagesalt
- Hindbær Til pynt
Sådan gør du
- Smelt kokosolie med chokoladen i en skål over et vandbad.
- Kom dadler og vand i en blender. Blend det hårdt indtil du har en fin pure.
- Kom din pure, æg, salt og kakaopulver i skålen med chokolademassen.
- Rør godt rundt indtil den har en fin og ensartet masse.Hæld massen i en springform.
- Bag kagen i ovnen ved 20-25 minutter ved 175 grader varmluft.
- Kagen skal afkøle før den spises.
- Den minder lidt om en brownie i konsistensen og den bliver bestemt ikke dårligere af at stå til dagen efter.