x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Speltrisotto med tomat og krydderurter

HENRIETTE KRISTIANSEN | 11. oktober 2021
Fyldig og intens i smagen, lige med lidt kant fra chilien og så med friske smeltende mozzarella bidder og bagte tomater ovenpå… muuuums for en omgang!
Speltrisotto med tomat og krydderurter

Risotto – et godt bud på en herlig hyggeret her i efteråret. Cremet og lækker og sprængfyldt med smag. De findes i et utal af varianter – denne her er med tomat, peberfrugt, lidt chili og masser af krydderurter. Fyldig og intens i smagen, lige med lidt kant fra chilien og så med friske smeltende mozzarella bidder og bagte tomater ovenpå… muuuums for en omgang!

Jeg laver altid mine risottoer på perlebyg/perlespelt – de har præcis samme egenskaber som risottoris, de er bar af fuldkorn og dermed lidt sundere. Men sværger du til de klassiske risottoris, fungerer det præcis lige så godt!

Uanset hvad smager det her amazing!

Speltrisotto med tomat og krydderurter

Speltrisotto med tomat og krydderurter

Speltrisotto med tomat og krydderurter

Fyldig og intens i smagen, lige med lidt kant fra chilien og så med friske smeltende mozzarella bidder og bagte tomater ovenpå… muuuums for en omgang!
No ratings yet
Udskriv Pin
Ret: Hovedret
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Henriette Kristiansen

Ingredienser

  • 1 stk. Skalotteløg
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 stk. Rød peberfrugt
  • 1/2 stk. Chili rød
  • 2 stk. Tomater store
  • 2 dl Perlebyg kan erstattes af risottoris
  • 2 spsk. Tomatpure
  • 1 bundt Basilikum frisk
  • 1 bundt Frisk timian
  • 8-9 dl Grøntsagsbouillon
  • Salt og peber

Desuden

  • 8 stk. Cherrytomater
  • 1 spsk. Olivenolie
  • Salt og peber
  • 1/2 stk. Bøfmozzarella

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint og svits det på en pande i lidt smør.
  • Hak peberfrugt og chili fint (husk at fjerne kerner fra chili, hvis den ikke skal være for stærk). Skær tomater i små tern.
  • Tilføj peberfrugt, chili og tomat til panden og steg 2-3 minutter.
  • Tilsæt perlebyg og hvidvin – lad det simre på panden, til hvidvinen er næsten kogt ind.
  • Hak basilikum og timian og tilføj til panden sammen med tomatpuré og rørsukker, rør godt sammen.
  • Tilsæt nu bouillon, 1-2 dl ad gangen og lad det koge ind mellem hver gang. Fortsæt til perlebyggen er mør, men stadig med lidt bid. Smag til med salt og peber.
  • Du kan servere retten med bagte tomater på toppen som her, men de kan også udelades, hvis du syns der er tomatsmag nok 😄 Vil du ha dem med, så halver dem, dryp olie på og drys med salt og peber. Bag 25 minutter ved 200 grader, mens risottoen koger ind.
  • Server risottoen med mozzarella og bagte tomater

Om forfatteren


Instragram madblogger (henriette_ak)

Følg mig på Instagram her.